En kop kaffe

Partiet Ny Alliance har set dagens lys, de radikale har gennemført et generationsskifte, og Starbucks er kommet til Danmark. Så er det café latte-drikkende segment glad. Især for det sidste. Nu er det ypperligste for kaffedrikkerne endelig nået til Danmark. Men det er kun lige med foden indenfor; der er åbnet en filial i Københavns Lufthavn.

THE STARBUCKS EXPERIENCE

Joseph A. Michelli

McGrawHill

208 sider

13,99 pund

Praktisk værdi:

[x] [x]

Hyggeværdi:

[x] [x] [x]

Igennem længere tid har bogen ”The Starbucks Experience” ventet i dyngen af bøger, som måske skal anmeldes. Desværre blev den dynge større og større, og bogen om Starbucks kom længere og længere ned i dyngen. På et tidspunkt blev dyngen så stor og omfattende, at den efterhånden fik tankerne til at bevæge sig i retning af ”the Turning Torso” i Malmø. Så skete det uundgåelige. Den væltede. Altså bogdyngen, og så var Starbucks-bogen ikke længere nederst i dyngen. Nu var det den første bog i dyngen, og da Karriere netop har fået endnu en uge at løbe på inden sommerferien, så manglede der en enkelt anmeldelse. Derfor sidder jeg nu og kigger ud i regnvejret og tænker på, hvordan fingrene kan danse hen over tastaturet på en måde, der giver en god anmeldelse.

Det fortjener Starbucks. Men ikke bogen.

*

Det er en ordinær virksomhed, der sælger et ordinært produkt, som slet ikke er noget specielt for nogen som helst. Slet ikke dem, der ikke kan lide kaffe. Alligevel har virksomheden forstået at opbygge et brand, der er noget helt specielt. Med udgangspunkt i regnvejrsbyen Seattle, hvor hovedkvarteret befinder sig, har kaffekæden nu bredt sig til hele verden. Der er mere end 140.000 ansatte, og med virkning fra den 1. juni i år kunne topledelsen stikke nålen i Danmark.

”The Starbucks Experience” er en gennemgang af de fem principper, der skaber den forretningsmæssige succes for verdens største kaffekæde. Bogen ser rigtig lækker ud. Det er lige som duften af nybrygget kaffe. Det er en fantastisk duft, men for en kaffeanalfabet som mig er det ikke nogen positiv oplevelse. Tværtimod. Sådan er det også med denne bog. Den ser rigtig flot ud. Bogdesignerne har haft en god dag, og der er brugt en lille gimmick med at lade et ”mavebælte” fra kaffebægeret indgå som en del af bogens smudsbind. Godt tænkt, men resten af bogen er inderligt overflødig.

Der står ikke noget, som er interessant i det hele taget for dem, der gerne vil aflure hemmelighederne. Måske fordi den store udfordring er, at der slet ikke er nogen hemmeligheder.

Bogen er fyldt med almindeligheder, der gælder for alle mulige virksomheder. Tag Starbucks ud og put en hvilken som helst anden virksomhed ind i stedet for. Det er som med en smart konsulent, der kommer væltende i en sort, potent Ford Mustang med otte cylindere og musikken for fuld hammer, der senere opdager, at når han skal komme med de gode råd, der kan rykke hvilken som helst virksomhed op blandt stjernerne, så er der slet intet nyt. Det er tom luft.

*

Hvis alt det, der står i bogen, passer, så er det trods alt lidt af en præstation, og det skal nok være rigtigt, da forordet er skrevet af Jim Alling, der er president for Starbucks.

Det virkelige trick er, at medarbejderne ikke bare bliver betegnet som medarbejdere. De er ”partnere”; og i det hele taget gør man meget for at få medarbejderne til at føle sig godt tilpas. Det i kombination med, at man betjener sig af ”bæredygtige” kaffedrikke, giver en cocktail, der sikrer succesen.

Den største præstation for Starbucks er ikke så meget konceptet; det er der ikke så meget nytænkning i. Derimod er timingen helt perfekt. I en tid, hvor vi har bevæget os fra industriøkonomi over til en tid, hvor det er ”den kreative klasse”, der bestemmer i den nye økonomi (som det hed engang omkring årtusindeskiftet), og øl og sprit erstattes af den mere politisk korrekte (økologiske og bæredygtige) kaffe, så er Starbucks om nogen en virksomhed, der har været i stand til at fange tidsånden - men endnu mere at de er i stand til at skabe og påvirke tidsånden.

Respekt! Ikke for bogen - men for Starbucks - og så må jeg vist hellere snart lære at drikke kaffe. Det er vist på tide.

BRANCHENYT
Læs også