Frokostaviserne bliver mere ENS

aviskrig B.T. rykker tættere på Ekstra Bladet i aviskrigen. En krig, som skader den journalistiske kvalitet, frygter medieforsker.

Før var det lige til. Ekstra Bladet var klassens frække dreng. Man læste den gerne, men indrømmede det nødigt.

B.T. var den mere artige avis. Den slags, man godt kunne have liggende på sofabordet uden at frygte uventede gæster. Men sådan er det ikke mere. Gratisaviserne og nye krav til indtjening får de to formiddagsaviser til at ligne hinanden mere og mere.

Flere analytikere peger på, at B.T. er gået fra at være familieorienteret til i højere grad at rette fokus mod de mere aggressive nyheder.

»Jeg tror, at B.T. har indset, at flinkeskolelinjen ikke holder. Den taber man læsere på og dermed også annonceindtægter,« siger mediadirektør Torsten Lehrmann fra reklamebureauet Kunde & Co.

Om det er aviskrigens pres udefra eller det interne pres fra Det Berlingske Officins forholdsvis nye ejer, Mecom Group, der har ændret B.T.s profil, vides ikke.

»Men den nye stil er imod den linje, som Arne Ullum har fastlagt i sin tid,« vurderer Torsten Lehrmann.

Fra badebolde til blod
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ansv. chefredaktør og adm. direktør for B.T. Arne Ullum.

Men hos konkurrenten Ekstra Bladet mærker man den nye, mere skarpe profil.

»B.T. har haft en lidt slingrende kurs. I nogle perioder vil man gå lidt efter den bløde familieavis, og i andre perioder er der blod på forsiden. De har valgt en lidt hårde profil nu, end de havde for et år siden,« siger adm. chefredaktør Hans Engell, Ekstra Bladet.

Han tror, at det skyldes en markedstilpasning, men erkender, at også Ekstra Bladet er blandt de mange sårede i den verserende aviskrig. Ekstra Bladet har i de områder, hvor gratisavisernes distribution fungerer, tabt 9 pct. af de faste abonnenter.

Et tab, som tvinger Ekstra Bladet til at tænke anderledes.

»Hos os sker der en massiv udvikling af nye medier. Indtægterne derfra tæller tocifrede millionbeløb. Derudover bliver kravene til at have vores egne historier mere og mere udpræget,« siger Hans Engell.

Journalistik på grøftekanten
Kampen for at klare sig i en blodig aviskrig har tvunget aviserne til at tænke endnu mere i solo-historier end tidligere.

Det vurderer Ida Schultz, adjunkt i journalistik ved Roskilde Universitetscenter.

»Det er en tendens, som man klart ser en oprustning af. Det handler om branding, og det er vigtigt at markere sig i forhold til konkurrenterne,« siger hun.

Men den hårde konkurrence, de store krav til indtjening og til at skille sig ud, bekymrer Ida Schultz. Hun frygter, at den journalistiske kvalitet ender i grøften.

For hende hænger tid og kvalitet sammen. De store, dagsordensættende historier tager tid at finde frem til, at researche og dokumentere. Det er en tid, der ofte ikke findes på de konkurrenceramte aviser, og det går ud over kvaliteten.

»Der er ingen journalister, der slækker på idealerne. Men den farligste udvikling er den, der sker bag om ryggen på den enkelte, hvor produktionsbetingelserne langsomt bliver dårligere og dårligere, uden at man lægger mærke til det,« siger hun.

Kommercielle tanker
Aviskrigen har da også tvunget de danske avisledere til at tænke langt mere kommercielt, end det historisk set har været nødvendigt før.

Og markedsstrategier fylder da også meget på Hans Engells skrivebord.

»Der er sket en forskydning. Jeg bruger vel i dag 60 til 70 pct. af min tid på det, jeg vil kalde ledelsesopgaver i relation til virksomhedens drift. Jeg kan ikke lukke øjnene for, at Ekstra Bladet også er en stor erhvervsvirksomhed,« siger han.

morten.nystrup@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også