Netdanmark slugt

IT Mondo meddelte den 7. juni, at selskabet havde overtaget it-virksomhederne AlphaIT og Netdanmark dog således, at den endelige overtagelse af Netdanmark var afhængig af gennemførelse af tilfredsstillende due diligence.

»Gennemførelsen af due dilligence i forbindelse med købet af Netdanmark er nu gennemført. Due diligence har ikke givet anledning til forbehold, og handlen er dermed endelig og uigenkaldelig, noterer Mondo. Den samlede pris var 41,4 mio. kr. En del af betalingen vil ske i form af nye Mondo-aktier, som først udstedes i 1. halvår 2008. »Opkøbene er de endelige skridt i den planlagte konsolidering af hostingmarkedet, som Mondo præsenterede i oktober 2006, da virksomheden blev noteret på Københavns Fondsbørs, bemærkede Mondo om opkøbene. Fra 2008 ventes de to selskaber at bidrage med synergier i form af omkostningsbesparelser på ca. 1,5 mio. kr. og salgssynergier på to-tre mio. kr.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også