20 kr. om måneden - efter skat!

Så blev spændingen udløst: Det første resultat af den nye lov om SDO-lån har vist sig. Danske Bank er klar med et nyt produkt - ikke til finansiering af hele boligen, men som erstatning for de såkaldte prioritetslån.

Og hold nu fast: Danske Bank vil kunne gøre det ”0,1 pct. point” billigere end et normalt prioritetslån.

Det vil sige, at man kan spare hele 400 kr. før skat - om året, hvis man har et prioritetslån på 400.000 kr.

Efter skat er det ca. 250 kr. - godt 20 kr. om måneden!

Gad vide, om det var det, der var meningen med ”L199 - lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love”?

20 kr. om måneden!

I sidste uge beskæftigede jeg mig netop med de nye SDO-lån, som er resultatet af loven. Jeg spekulerede i, om Danske Banks modvilje mod at anbefale lodret konvertering af 4 pct. lån var et resultat af, at banken havde noget i ærmet.

Det er det ikke, og det bekræftes af en mail, jeg har fået fra Danske Banks pressechef, Jonas Sunn Torp.


Han skriver bl.a.:

»Lad mig slå følgende fast: Bankernes adgang til SDO-finansiering får ikke den konsekvens, at kunderne får en billigere finansiering, der kan konkurrere med realkreditten. Der er intet i de nye regler, der gør, at vi skulle kunne levere billigere lån.«

Og Jonas Sunn Torp fortsætter:

»Hvad er det så, vi har sagt om SDO'erne? Jo, at det er vigtigt, at vi får adgang til dem, så vi kan få fair konkurrence med udenlandske banker. I Danmark og i de lande, vi i øvrigt driver bank i. Hvorfor? For at kunne få adgang til den funding, der skal sikre vores vækst i fremtiden. Desuden vil denne liberalisering give mulighed for produktudvikling i form af mere fleksible produkter.«

Altså: Vi skal ikke forvente at få billigere lån, men loven skal sikre, at de danske banker kan vokse yderligere.

Men kan de så det, eller vil den løbende liberalisering og internationalisering på kapitalmarkederne betyde, at danskerne i stigende grad søger mod udlandet for finde boligfinansiering? For flere steder er man væsentligt længere fremme hvad angår boligfinansiering.

Holland er et godt eksempel. Ifølge den hollandske bank, ING Bank, er der ingen hollændere med respekt for sig selv, der vælger traditionelle boliglån, som vi kender dem herhjemme.


Banken opererer med langt mere interessante modeller.

Eksempelvis vælger mange et 30-årigt boliglån uden afdrag. Til gengæld bygger de så en formue op ved siden af. Det kan man bl.a. gøre ved at koble boligfinansieringen sammen med en livsforsikring. Det betyder, at efter 30 år udbetales forsikringen til indfrielse af lånet. Fordelen ved, at der er en forsikring koblet på, er, at hvis forsikringstageren dør, dækker forsikringen for lånet.

En anden model er at optage et lån, som der kun betales renter af. I stedet for afdrag, bliver der hver måned indbetalt et beløb, som banken investerer for.

Nogen vælger rene obligationspuljer, fordi de er bange for at løbe en risiko. Andre har op til 80 pct. investeret i aktier.

Mon ikke den form for boligfinansiering vil være interessant for mange danskere.

Det er jo nærmest blevet en folkesport for danskere, der betaler topskat, at optage afdragsfrie lån og så fjerne topskatten med indbetalinger på ratepensioner.

Så de danske kunder er klar. Men er de danske banker?

lars.nielsen@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også