Rejsebureau lukket

Rejsegarantifonden sætter en stopper for aktiviteterne i rejseselskabet Blue Travel & Tours, der sælger charterrejser til Bulgarien og Kroatien.

Fonden forbyder selskabet at udbyde og sælge pakkerejser, da man frygter, at selskabet snyder kunderne. Gennem nogen tid har Rejsegarantifonden forgæves forsøgt at kontakte selskabet. Senest har man meddelt, at fonden ønskede at foretage et kasseeftersyn for at kontrollere, om selskabets rejser kan gennemføres. Selskabet gav ikke møde til det berammede kasseeftersyn og har i øvrigt ikke reageret på fondens henvendelser.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også