Baugur ud af Merlin

DETAILHANDEL Den islandske koncern Baugur Group trækker sig ud af elektronikkæden Merlin.

Virksomheden har besluttet at sælge sin ejerandel i Merlin til det konsortium, som for knap to år siden købte kæden af FDB.

Baugurs aktier købes af den islandske virksomhed Ardegi, der på Island driver elektronikforretninger af samme type som Merlin. Det sker under navnet BT.

Efter overtagelsen har Ardegi 65 pct. af aktierne, mens det islandske investeringsselskab Milestone har en andel på 35 pct.

Handlen medfører ifølge Ardegi ikke større ændringer i den igangværende treårige turnaround plan for Merlin.

»Vi lagde ud med en detaljeret treårs plan med det mål at vende udviklingen, og den plan videreføres. Samlet set er vi tilfredse med den måde, forretningen har udviklet sig på, og vi ser med optimisme på fremtiden. Vi ser mange synergier mellem Merlin og vores aktiviteter i Island, og dem forventer vi at kunne udnytte i endnu større grad,« siger Sverrir Berg Steinarsson, ejer af Árdegi.

jeras

BRANCHENYT
Læs også