Netbutikker i nettet

FORTRYDELSESRET 10 internetbutikker er meldt til politiet af forbrugerombudsmand Henrik Øe. Anmeldelserne skyldes, at butikkerne enten ikke har oplyst om fortrydelsesret eller givet forkerte oplysninger om det på deres hjemmeside.

Mere end 280 hjemmesider er tjekket af jurister hos Forbrugerombudsmanden. I løbet af foråret er der rettet henvendelse til mere end 150 af dem, fordi de ikke levede op til regler i forbrugeraftaleloven. Butikkerne fik frist til 1. maj med at få hjemmesiderne i orden.

»Langt de fleste har nu rettet hjemmesiderne, og jeg er godt tilfreds med kampagnens foreløbige resultat. Vi har fået ryddet op på rigtigt mange hjemmesider og har sat fokus på reglerne om fortrydelsesret,« siger Henrik Øe.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også