Aserbajdsjan - en stærkt voksende olienation

For andet år i træk oplevede Aserbajdsjan verdens største vækst i BNP med en vækst på 34,5 pct. Det skyldes primært den store vækst i olieeksporten, hvilke er den altoverskyggende eksportvare. Den fremtidige succes er dog betinget af en fornuftig distribution af olieindtægterne, en diversificering af økonomien samt en nedbringelse af den udbredte korruption.

Markedet: I årene efter bruddet med Sovjetunionen i 1991 har Aserbajdsjan været præget af en voldsom økonomisk tilbagegang. Imidlertid har Aserbajdsjan fulgt IMF's råd, og den makroøkonomiske udvikling i landet er i bedring. Landet oplevede i 2006 verdens største vækstrate på 34,5 pct., som dog forventes at falde i 2007 og 2008 til hhv. 20 pct. og 15 pct. Den høje BNP-vækst skyldes bl.a. betydelige udenlandske investeringer i olieindustrien. Olien udgør stort set hele eksporten, og den nylig åbning af rørledning fra hovedstaden Baku gennem Tbilisi i Georgien til Ceyhan på Tyrkiets middelhavskyst har bidraget betydeligt til denne eksport. Aserbajdsjan har også en stor gassektor, som dog endnu ikke er udviklet på grund af store tekniske og strukturelle problemer. Inflationen var i 2006 på 8,3 pct., men forventes at stige til 16 pct. i 2007 og 10,1 pct. i 2008.

Landet er således stærkt afhængig af den fremtidige udvikling i oliepriserne, placeringen af nye olierørledninger i regionen samt landets evne til at administrere sin olie-rigdom, bl.a. den stigende udenlandske valutareserve, der kræver en strammere pengepolitik. Det er ligeledes nødvendigt at fremme udenlandske investeringer i ikke-energi sektorer samt gøre op med den høje grad af korruption, der gennemsyrer systemet.

Præsident Ilham Aliyev forventes at styrke sin position og står stærkt ved valget i 2008. Dette skyldes bl.a. succes med at udskifte politikere, der støttede den tidligere præsident, Aliyevs far, med hans egne støtter. Menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan er fortsat problematisk, og der er behov for politiske reformer i landet.

Aliyev forventes at kanalisere olieindtægterne bl.a. til højere lønninger og infrastruktur, samt til hans loyale netværk i den politiske elite. Hermed stilles der spørgsmålstegn ved gennemsigtigheden i det aserbajdsjanske system, og de store indtægter fra olieeksporten har en blandet effekt. Lønningerne er stigende (8 pct. stigning i reallønnen i 2006), hvilket har givet det private forbrug et løft. Imidlertid lever knap halvdelen af befolkningen stadig under fattigdomsgrænsen.

Azerbajdjans forhold til Rusland er i de senere år blevet forbedret. Det er dog stadig anstrengt, da Rusland anses for at støtte Armenien i striden over Nargorno-Karabakh. Forholdet til Tyrkiet er godt, og Tyrkiet er en af Aserbajdsjans bedste allierede i Nargorno-Karabakh konflikten. Der forudses ikke en løsning på konflikten i den nære fremtid. Relationerne med USA er blevet tættere, hvilket bl.a. afspejles i Aserbajdsjans militære tilstedeværelse i Irak.

Danske virksomheder: Der er ikke mange danske virksomheder, der opererer i Aserbajdsjan, som må anses for at være et vanskeligt marked. Interessen har hovedsageligt været samlet om olieindustrien.

Brancher: Handelsafdelingen på den danske ambassade i Ankara vurderer følgende områder som vækstmarkeder:

Oliesektoren..

BRANCHENYT
Læs også