Servicevirksomhederne kræver politisk hjælp

Hvis arbejdspladser og velfærd skal sikres fremover, skal politikerne iværksætte reformer, som kan hjælpe de danske servicevirksomheder i fremtiden, konstaterer interesseorganisationen Dansk Erhverv på baggrund af en analyse.

Folketingets 179 politikere tænker for lidt på servicesamfundet. Det kommer om få år til at koste arbejdspladser og derfor skal der sadles om.

For servicevirksomhederne møder i dag alt for mange bump på deres vej ind i fremtiden, mener arbejdsgiver- og interesseorganisationen Dansk Erhverv, som har lavet en analyse af serviceerhvervene i Danmark.

Analysen, der offentliggøres i dag peger på en række nøgleudfordringer for de danske servicevirksomheder. Hovedbudskabet er, at det er nødvendigt at gennemføre reformer for, at Danmark kan fastholde den høje velfærd og konkurrencedygtighed i det globale samfund.

Den sang fra service-organisationen er der for så vidt ikke noget nyt i. Dansk Erhverv - som tidligere bl.a. hed Dansk Handel & Service - har i årevis konstateret, at industrisamfundet er på vej ud, mens servicesamfundet er fremtidens levevej for danskerne.

Heller ikke overraskende er det derfor, at analysen i sin helhed viser, at service giver de traditionelle industrifag baghjul, når det eksempelvis handler om at skabe arbejdspladser eller om at ansætte forskere og akademikere i virksomhederne.

»Men vi kan konstatere, at det fortsat er umådeligt vanskeligt for det danske samfund at erkende, at vi ikke længere lever i et industrisamfund. Det er f.eks. ikke gået op for samfundet, at de private serviceerhverv siden 1990'erne hver dag har skabt 54 job,« siger direktør i Dansk Erhverv, Søren B. Henriksen, som med analysen i hånden samtidig kan pege på, at industrien i samme periode har afviklet 15 job om dagen.

Flere eksportjob
En anden pointe er ifølge Dansk Erhverv, at de danske serviceerhverv siden 1998 har øget antallet af eksportarbejdspladser med knap 50 pct.

Dansk Erhverv ønsker bl.a., at politikerne skal styrke uddannelsessystemerne, så flere unge får en uddannelse og samtidig bliver bedre til sprog og til at arbejde på tværs af kulturer. Et andet ønske er at få sat oplevelsesøkonomi på skoleskemaet. Krøllede, kloge og kreative hjerner, der kan sætte gang i øget vækst og antal af arbejdspladser, skal kunne tiltrækkes fra udlandet ved hjælp af såkaldte green card-ordninger. Danmark og de danske værdier skal brandes i langt højere grad end i dag, og det skal give de danske virksomheder fastere grund i en globaliseret verden, påpeger organisationen bl.a. Og så bliver det danske skattesystem også i denne analyse udskældt for at ødelægge de såkaldte rammebetingelser for øget vækst i virksomhederne. Den nuværende skattepolitik forhindrer at udbudet af den tiltrængte arbejdskraft stiger, påpeger Dansk Erhverv.

Men når det nu - på trods - alligevel går godt for de danske servicevirksomheder, hvorfor skal de så have hjælp fra politikerne?

»Der er stigende global konkurrence også på service. Derfor er vi nødt til at have den ypperste viden, og det får vi ikke automatisk. Den øvrige verden venter ikke på, at vi i Danmark og resten af Europa får fundet ud af, at vi ikke længere er et industrisamfund,« siger Søren B. Henriksen.

Gode spor
Han erkender samtidig, at Globaliseringsrådet, der er nedsat af regeringen, har lagt gode spor ud for udviklingen af det danske samfund. Men der skal altså mere til, mener Dansk Erhverv, som har 20.000 medlemsvirksomheder.

Ifølge analysen står de private serviceerhverv for 43 pct. af beskæftigelsen i Danmark. Dansk Erhverv har regnet ud, at Industrien beskæftiger i alt 14 pct. af de beskæftigede danskere.

BRANCHENYT
Læs også