Rejser rives væk

CHARTERREJSERRegn og blæst får danskerne til at længes efter sydens sol og sommer. Og når DMI oven i købet lover ustadigt vejr de næste mange uger, resulterer længslen i et opkald til det nærmeste rejsebureau.

Allerede nu er der solgt 300.000 rejser - 30.000 flere end i rekordåret 2006. Og alt tyder på, at branchen kommer til at sætte et "Alt Udsolgt"-skilt i vinduet, inden sommersæsonen er ovre. Det vurderer salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

»Når DMI kommer og spår dårligt vejr i op til fire uger, falder der guldregn over charterbranchen. Der er omkring 35.000 rejser tilbage i skoleferien,« siger Stig Elling.



/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også