Økonomisk nedtur

BOLIGMARKED Flere måtte lade deres bolig gå på tvangsauktion i juni sammenlignet med måneden før. I juni blev der bekendtgjort 157 tvangsauktioner mod 125 i maj, når der korrigeres for sæsonudsving. Det svarer til en stigning på 26 pct., viser tal fra Danmarks Statistik.


Økonomerne siger samstemmende, at udviklingen markerer et vendepunkt i den økonomiske vækst. Jens Bredstrup, cheføkonom i Dansk Erhverv, mener, at det er et signal om, at dansk økonomi er på vej ned i tempo.

»I takt med at boligpriserne falder - eller i hvert fald ikke har den himmelflugt, de har haft tidligere - så kan vi se en stigning i antallet af tvangsauktioner. Og det er klart, at det er noget der får direkte indflydelse på privatforbruget,« siger Jens Brendstrup.



/ritzau/

Læs også