Efterløn får skyld for jobmangel

SAMFUNDSØKONOMI Efterlønsordningen lokker så mange ældre væk fra arbejdsmarkedet, at det er en trussel mod samfundsøkonomien. Det mener arbejdsgiverorganisationen HTS, hvis medlemmer skriger på ældres arbejdskraft.

Efterlønsordningen er så lukrativ, at den har en stor del af skylden for, at det økonomiske opsving er ved at være forbi

Det mener arbejdsgiverorganisationen HTS, der er talerør for 5.000 medlemsvirksomheder inden for handel, transport og service.

Organisationen peger på, at ældre medarbejdere fortsat nærmest står i kø for at komme på efterløn. Alene i årets første tre måneder var der en nettotilgang på 6.100 efterlønsmodtagere i alderen 62-64 år.

Ifølge afdelingschef Lars Storr-Hansen har den stor tilstrøming til ordningen en næsten afgørende indvirkning på samfundsøkonomien.

»Hvis blot en tredjedel af de 143.000 efterlønsmodtagere var i arbejde på fuld tid, ville den samlede værditilvækst i samfundet udgøre 26,5 mia. kr.

Det svarer til, hvad de offentlige kasser sammenlagt får ind fra mellem- og topskatten,« siger Lars Storr-Hansen.

»Alene vores medlemsvirksomheder mangler i øjeblikket 12.000 ansatte, og mange må af den grund skære ned for blusset. Vi må konkludere, at efterlønsordningen fortsat er alt for attraktiv, fordi den lokker mange kvalificerede væk fra arbejdsmarkedet og ud på golfbanerne.

Og problemet er selvforstærkende. Tilgangen til efterlønsordningen må forventes at stige i takt med, at det økonomiske opsvinger ebber ud. Men det er netop mangel på arbejdskraft, der er hovedårsagen til den begyndende afmatning,« siger Lars Storr-Hansen.

Han peger på, at der især er mangel på ufaglært arbejdskraft. Men det er netop den gruppe, der føler sig mest tilskyndet til at gå på efterløn, fordi den ikke oplever så stor en indtægtsnedgang, som mange højtuddannede vil gøre det ved at gå på efterløn.

Beregninger fra en forskergruppe tilknyttet Finansministeriet (Dream-modellen) viser, at et typisk LO-medlem vil have et overskud på sin efterlønsordning på 140.000 kr. over fem år, når der tages højde for alle bidrag til efterløn og a-kasse.

En typisk højtlønnet vil have et tilsvarende overskud på 20.000 kr. over tre år.

Når det ikke er samme overskud som LO-medlemmet, skyldes det en regel om, at man slipper for modregning i pensionerne, hvis man udskyder sin efterløn fra 60 år til 62 år.

En typisk højtlønnet har så høje pensioner, at det ikke vil kunne betale sig at tage fem år på efterløn.

Læs også