Billigere øl

indien Priserne på importeret øl som Heineken og Carlsberg vil falde med op til 20 pct., da afgifterne på importeret øl er blevet sænket i Indien.

Det skriver Calcutta-avisen The Telegraph. Afgiften på importeret øl sænkes med 15-20 rupees.

»En øl, der tidligere kostede 100 rupees, kan nu fåes for 80 rupess,« forklarer Adil Mashra, der er direktør i importfirmaet GTFT.

Nedsættelsen vil dog ikke ændre forbrugernes købelyst efter importeret øl markant, da lokalt øl er meget billigere. En lokal øl koster mellem 30 og 50 rupees.

Importeret øl ventes at blive påvirket af, at de internationale bryggerier starter produktion op i Indien, således som Carlsberg har gjort, og både Heineken og Anheuser-Bush ventes at følge efter.

Det indiske marked ventes at vokse i fremtiden. Ølforbruget pr. indbygger er omkring 1 liter årligt (tre øl), mens det i Danmark er omkring 90 liter (270 øl).

RB-Børsen

Læs også