Rokaden fortsætter

APM A.P. Møller-Mærsk fortsætter med at rykke om og ud på cheferne.

Efter den store udrensning for to uger side, udskiftes direktør i containerrederiet Maersk Line, Vagn Lehd Møller, med Morten Engelstoft. Det skriver den internationale shippingavis Lloyds List.

62-årige Vagn Lehd Møller har i hele sin karriere arbejdet i A.P. Møller-Mærsk. Den nye chef, Morten Engelstoft, har indtil nu været leder af Maersk Line i Sydøstasien.

Vagn Lehd Møllers afgang kommer i slipstrømmen på sidste måneds helt store ledelsesrokade, hvor bl.a. adm. direktør i Maersk Line Knud Stubkjær og Tommy Thomsen fra havneforretningen APM Terminals måtte forlade den danske olie- og rederigigant. Også topchefen Jess Søderberg forlader skuden til december og afløses af Carlsbergs direktør, Nils Smedegaard Andersen.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også