Ledelse i luften

arbejdsliv Som administrerende direktør for SAS Danmark er det ikke ofte Susanne Larsen har mulighed for at møde sit eget personale. For hovedparten af de ansatte ligger arbejdspladsen i luftrummet over hele kloden. Derfor tager chefen selv gå-skoene på og opsøger medarbejderne, når de er på landjorden.

Har man lyst til at møde den øverste chef for SAS Danmark, er det en god idé at gnide søvnen ud af øjnene, næste gang man står og venter på et fly tidligt om morgenen i lufthavnen i Kastrup. Støder man på en mørkhåret kvinde i midten af halvtredserne, der går rundt og snakker med lufthavnens personale, er der god chance for, at det er administrerende direktør Susanne Larsen, der tager en morgenrunde. Denne sommermorgen klokken lidt i syv kunne man opleve chefen på travetur gennem terminalerne blandt morgentravle forretningsfolk, ferielystne danskere og så altså lufthavnens medarbejdere.

Når man er leder af en virksomhed, hvor hovedparten af personalet hver dag bliver spredt over hele kloden, er gåturene en god måde at møde medarbejderne på.

»I morges mødte jeg en pilot, der var på vej på arbejde. Så fik vi mulighed for at snakke om et fly, der havde været lidt problemer med dagen forinden. Når jeg møder medarbejderne på den måde, kan jeg fortælle dem om status for lufthavnen. Jeg tror, at de også oplever det som respektfuldt, at jeg er ude og se, hvordan tingene går, og følger med i arbejdet,« fortæller Susanne Larsen.

Hvis direktøren vil mødes med kabinepersonalet for at fortælle om flyselskabets udvikling, indebærer det cirka 40 mødedage fordelt over tre måneder. Sådan er vilkårene i luftfartsbranchen, men det er en del af charmen, mener kvinden, der i 2003 satte sig til rette i chefstolen for den danske del af SAS.



»Vi er en virksomhed, der i bogstavelig forstand altid er i bevægelse. Det er ikke sådan, at samlebåndet bliver startet om morgenen og slukket om aftenen. Vi producerer ikke til lager. Det er en flygtig vare, som vi leverer. Får vi ikke flyet af sted, så er varen forsvundet op i den blå luft. Hver dag er en ny situation, og det er det, som gør arbejdet spændende.«



Hvordan vil du beskrive din egen funktion, hvis du sammenligner rollen med arbejdet på et fly?

»Det traditionelle ville jo være at sige, at jeg sidder i venstre side af cockpittet på kaptajnens plads, men det synes jeg egentlig ikke passer, fordi piloten udgør en meget specifik funktion. Jeg er i højere grad en generalist, der koordinerer arbejdet omkring flyet og sørger for, at der er styr på de forskellige dele af processen. Er cockpittet parat, er der særlige hensyn i forhold til passagererne, er der styr på bagagen osv. Min rolle handler mere om at have det fulde overblik end at udføre selve pilotens funktion.«

Direktørens arbejde minder således om flyveledernes, der holder styr på de mange maskiner, der konstant letter og lander uden for vinduerne af hendes kontor. Susanne Larsens job er at lede SAS' eget kontroltårn, hvorfra hun kan følge arbejdsprocessen i hele flyselskabet.

Hun er kendt som en leder, der hverken er bange for at sige sin mening eller høre andres. Tingene bliver smidt på bordet, som de er. Der er ingen grund til at lege blindebuk.

»Jeg er midterbarn, og psykologprofilen siger, at jeg er et handlingsmenneske. Nogle synes, at jeg er direkte. Enkelte har også sagt til mig, at jeg er så direkte, at det grænser til det uforskammede. Man får kontant afregning ved kasse ét, men jeg bærer ikke nag. Folk må meget gerne sige deres mening, og jeg fortæller, hvis jeg synes, at noget fanden galeme ikke er i orden.«

De seneste 15 år har hun bestridt lederstillinger i forskellige dele af den skandinaviske luftfartsvirksomhed. Det betyder, at der efterhånden findes mange forskellige kuffertmærker i hendes ledelseserfaring.

Hvordan vil du beskrive din ledelsesmæssige bagage - har du nogen oddsize kufferter?

»Den er meget forskelligartet. Jeg har bl.a. en fire-årig uddannelse som gestaltterapeut. Jeg arbejdede med HR dengang, og jeg syntes, at der var for mange overfladiske managementkurser. På et tidspunkt skulle jeg vælge noget efteruddannelse, og så faldt jeg over uddannelsen som gestaltterapeut. Den har betydet, at jeg som regel har godt tjek på interaktionen mellem mennesker, når jeg kommer ind i et lokale. Jeg kan se, om nogen holder sig tilbage eller er ved at koge over uden at få det sagt. Så ringer jeg til folk bagefter for at høre, hvordan de har det, eller hvis de er gale, så kan det være konstant afregning med det samme. Jeg er et meget uformelt menneske.«

Som en del af uddannelsen til gestaltterapeut skal man dokumentere, at man selv har gået i personlig terapi. Det har givet Susanne Larsen kendskab til hendes egne reaktionsmønstre.

For 15 år siden røg hun ned i et sort hul på grund af stress. Hun fik angstsymptomer, kunne ikke sove og oplevede, at hun var dårlig til alt.

»Det var en grim, grim situation. Jeg vil ikke ønske for nogen, at de rammer muren på den måde.

Jeg stoppede op og besluttede mig for, at jeg skulle have et andet arbejde. I dag kan jeg godt mærke, hvornår jeg skal tage et hvil. Så gør jeg det også. Det er ikke noget med så lige at vente en dag eller to. Jeg tager en pause med det samme.



Hvad er din iltmaske i nødsituationer, hvor arbejdspresset bliver for massivt?

Jeg sørger for, at jeg aldrig kommer i sådan en nødsituation igen. Når min psyke sender mig nogle bestemte signaler, sørger jeg for ikke at lave nogen aftaler, men holder fri og tager i sommerhus, hvor jeg ikke skal foretage mig andet end at passe på mig selv. Det vigtige er, at der ikke er nogen, som skal styre, hvad jeg skal, og at jeg ikke har nogen krav på mig.

Det er efterhånden mange år siden, SAS-chefen mistede den forventningsfulde kriblen i maven, når flyet kører ud på startbanen og gør klar til endnu en tur i luften. Flyveturene er en arbejdssituation, men rejselysten rører på sig, når hun skal have et hvil fra direktørjobbet.

»Jeg har altid haft en drøm om at rejse langsomt, så til september flyver jeg til Moskva og stiger ombord på den transsibiriske jernbane med en veninde. Så skal jeg bare frem i det tempo, som toget tager mig, og mobiltelefonen er vist heller ikke helt dækkende i Mongoliet,« siger Susanne Larsen og ser lige så forventningsfuld ud, som de passagerer SAS hver eneste dag flyver rundt i verden.

erhverv@jp.dk


Læs også