Skat rykker ud

Danskerne er i fuld gang med at ændre holdning til sort arbejde og socialt bedrageri, skriver Politiken mandag. Overalt i landet kan skattemyndighederne fortælle om en konstant strøm af anmeldelser fra borgere om alt fra sort arbejde til ulovligt salg af øl, sodavand og hælervarer.

For få år siden tøvede skattemyndighederne med at basere skattekontrollen på den slags anmeldelser og stikkeri, men sådan er det ikke længere, skriver Politiken.

»Vi får så mange af disse anmeldelser, at de er blevet en fast del af skattekontrollen«, siger Lisbet Hedelund, afdelingschef i Skattecenter København, til Politiken.

Avisen har bedt Skat om at sætte tal på fænomenet borgeranmeldelser i de store skattecentre: I Århus behandlede skattemyndighederne omkring 400 sager sidste år, og i år er antallet af anmeldelser ind til videre nået op omkring 160 af slagsen. I København ligger antallet af borgeranmeldelser nogenlunde stabilt højt - et sted mellem 600 og 700 sager om året.

Når danskerne i stigende grad anmelder hinanden til skattevæsenet er det dybest set et sundhedstegn i en tid med højkonjunktur, mener skatteeksperten, professor Ole Bjørn.

Læs også