Social bank med startbesvær

Sydamerika Stort anlagt socialbank med Venezuela som bannerfører skal finansiere offentlige projekter med socialt fortegn i Sydamerika. Men Brasiliens interesse er kølnet.

Buenos Aires

Sydamerikanske nationer vil langt om længe være herrer i egne huse og med grundlæggelsen af den sociale udviklingsbank, Banco del Sur (Sydbanken), give de internationale, Washington-baserede kreditinstitutioner direkte konkurrence i stedet for som tidligere at kræve dem reformeret.

Men uenighed om finansiering, struktur, mission og størrelse mellem initiativtager Venezuela og sværvægtsmedlem Brasilien giver banken begyndervanskeligheder.

Venezuela og Brasilien er uenige om, hvor bankens hovedsæde skal ligge, om mellemamerikanske og caraibiske lande kan deltage i organisationen eller ej, hvor mange embedsmænd hvert land skal bidrage med, den økonomiske bidragsfordeling blandt medlemmerne samt om startkapitalen skal være tre (Brasilien) eller syv (Venezuela) mia. dollars.

Samtidig anfører Brasilien, at Sydamerika i forvejen ejer velfungerende udviklingsbanker som for eksempel den brasilianske BNDES.

Ambitiøst mål
For få måneder siden blev den mellemstatslige institution grundlagt af seks sydamerikanske nationer med Venezuelas præsident Hugo Chávez som ivrig foregangsmand i, hvad der ses som et direkte resultat af adskillige års gnidninger mellem sydamerikanske nationer og Valutafonden, Verdensbanken samt Den Interamerikanske Udviklingsbank.

Det ambitiøse mål er at gøre Sydbanken til en forløber for en fælles, sydamerikansk møntfod efter europæisk forbillede og samtidig lægge tre årtiers økonomisk afhængighed af udlandslån med skrappe makroøkonomiske krav bundet i halen bag sig.

Ifølge mange nuværende sydamerikanske ledere blev lånebetingelserne især op gennem 1990'erne fulgt til dørs af politisk så absurde krav i forhold til kontinentets økonomiske virkelighed, at resultatet blev yderligere social opdeling i stedet for det modsatte.

Fører sig frem
Neoliberalismens plan om privatiseringer og rå kapitalisme som vejen ud af elendigheden slog fejl flere steder og ses som en af hovedårsagerne til, at Venezuela, Bolivia og Ecuador gjorde op med de etablerede magthavere og siden valgte meget USA-kritiske regeringer.

Sydbanken er etableret ud fra en tankegang om gennem storprojekter at gøre op med kontinentets kroniske økonomiske uligheder. Men magtfulde erhvervssektorer og store dele af parlamentet i Brasilien kan ikke holde ud at se Venezuelas socialistiske præsident føre sig frem. De anklager ham for mediecensur og udemokratisk regeringsførelse og har måttet lægge ryg til spydige Chávez-udtalelser.

»Der eksisterer bekymring for projektets ægthed, hvis lånepolitikkerne drives frem af politik og personlig loyalitet, især når andre regionale låneinstitutioner fungerer godt,« siger vicepræsident Michael Shifter fra Washington-tænketanken Inter-American Dialogue til avisen New York Times.

Fingerpeg i august
Andre iagttagere påpeger, at den europæiske integrationsproces tog 50 år, og at Brasiliens præsident Lula nok skal godkende et seriøst projekt i sidste ende. Et fingerpeg kommer givet i august, når banken efter planen formelt indvies.

I slutningen af 2005 indfriede såvel Argentina som Brasilien al gæld til Valutafonden. I april i år udviste Ecuador Valutafondens repræsentant samtidig med, at Venezuela afbrød samarbejdet med såvel Valutafonden som Verdensbanken.

De største sydamerikanske nationer har de seneste år skabt højvande i stats- og valutakasserne på grund af høje olie- og råvarepriser.

viggo.ravn@jp.dk


..

Læs også