Den rige mand og havet

Den ultimative forbrugsfest er flyttet til et vådt element. Nu er det ikke længere nok med et stort hus, dyre biler og luksusrejser. Den helt hotte luksus er egen ubåd.

Hovedrige erhvervsfolk har kastet deres kærlighed på investering i private ubåde til flere hundrede millioner kroner per styk. En spændende, men ikke ufarlig hobby.

Branchen for luksus-ubåde er en erhvervsgren, der er vanskelig at begribe.

»Hvis du kan finde min ubåd, er den din,« konstaterer den russiske oliemilliardær Roman Abramovich. Og det er alt, hvad den fåmælte ejer af fodboldklubben Chelsea har at sige om den sag.

Havets bund er den ultimative grænse for forbrugsfesten hos verdens rigeste mennesker. At dykke ned og undersøge de dybeste dybder i sin egen personlige ubåd er en luksus, der med garanti overtrumfer gennemsnitsmilliardærens samling af bedagede Bugattier eller en 200 mio. kroners adgangsbillet til Den Internationale Rumstation om bord på en russisk raket.

Producenter og sælgere af luksus ubåde fra Atlanterhavet til Den Persiske Golf konstaterer, at drømme og hemmeligheder er fundamentet under denne nautiske nicheindustri, hvis marked er mere eller mindre gale multimilliardærer.

»Alle, der dykker derned, er hovedrige excentrikere. De er alle ualmindeligt diskrete vedrørende deres ”hobby”,« siger Jean-Claude Carme, marketingdirektør hos den amerikanske ubådsproducent U.S. Submarines Inc.

Hvem, der egentlig ejer de anslået 100 luksus-ubåde, der farter rundt i de syv verdenshave, forbliver i store træk en hemmelighed. Medstifteren af Microsoft, Paul Allen, advarede sin bådebygger om, at for megen åbenmundethed kan resultere i skibsbrud for selv den største handel.

»Jeg formodes ikke at tale om ubåden, men den er smart - et rigtig godt stykke arbejde,« siger Fred Rodie, en af de ingeniører, der designede Allens undervandsyacht for Olympic Tool & Engineering Inc. i Shelton, Washington.

Benhård branche
»Hvis jeg fortalte dig om det, ville jeg være nødt til at skyde dig bagefter. Det er en benhård branche, vi er i,« siger adm. direktør og stifter af U.S. Submarines, Bruce Jones, med adresse til navnene i hans kundekartotek.

Jones, 50 år, er søn af en bådebygningsingeniør og byggede sin første diesel- og batteridrevne ubåd i 1993. Samtlige salgskontrakter har lige siden indeholdt en fortrolighedsklausul, der skal sikre hemmeligholdelse af køberens identitet.

»At bruge 450 mio. kr. på en båd, der kan sejle under vandet i et marked, hvor en, der ikke kan, koster 800 mio. kr., er en god handel. Vores Phoenix 1000 ubåd er fire etager høj og en 65 meter lang blanding af en turist- og en militærbåd,« siger Bruce Jones.

Den tidligere franske flådeofficer Herve Jaubert udskiftede sablen med en skruetrækker i 1995 for at bygge sin første luksus-ubåd. I dag, da han er adm. direktør i den Dubai-baserede producent af skræddersyede ubåde, Exomos, har han en mere romantisk indstilling til sit arbejde: »Jeg er en poet, der designer undervandsyachter til de rige,« konstaterer han.

Den ultimative militær-ubåd. den amerikanske flådes New Attack Submarine af Virginia-typen, koster godt 13 mia. kr. og medbringer 16 tomahawk-missiler. Ifølge Bruce Jones er en champagneprop det farligste våben, der er om bord på en Phoenix 1000.

»Militæret vil have våbensystemer. Jeg bygger luksus-systemer for mennesker, der har flere penge, end de aner, hvad de skal stille op med,« konstaterer Jones på en gåtur i en skov i nærheden af Pend Oreille-søen i Idaho, hvor den amerikanske ubåds-træningsbase har hjemme.

Dyr sejltur
Det er ikke billigt at sejle i det stille dyb.

Jauberts ubåd, der kan medbringe 10 passagerer, koster 83 mio. kr. uden et medfølgende træningsrum, der kan tilvælges. Den amerikanske flådes mellemstore model er den 140 mio. kr. dyre Seattle 1000. Det er en ubåd, der er tre etager høj med fem værelser, fem badeværelser, to køkkener, et træningsrum, en vinkælder og en udsigtsplatform. Den har en aktionsradius på 3.000 nautiske sømil.

»Det eneste, jeg ikke vil bygge til nogen, er en gul ubåd,« siger Jones med reference til Beatles' gamle schlager om ”a yellow submarine”.

Den 40 fod lange ubåd, som Microsofts Allen ejer, blev leveret med et prisskilt på 66 mio. kr. og tilstrækkeligt ekstraudstyr til at forblive neddykket i en uge. Dens farve: Gul.

I Exomos' udstillingslokale i Dubais Jebel Ali-region, kan kunderne vælge mellem 14 luksusudgaver. Siden 2005 har Jauberts 170 medarbejdere leveret 18 fartøjer. 26 kunder er på venteliste til ubåde som den i øjeblikket populære Stingray og den fashionable 65-fods luksus-ubåd Proteus.

»Proteus er en undervandsbus. Den er sjovere end en Stingray og manøvrerer som en Ferrari,« siger Jaubert.

Ifølge Jaubert er en af de alvorligste risici for dette undervandsbroderskab af superrige, at de bliver skudt til atomer af de militære myndigheder.

»Sonar-scannere bliver altid forvekslet med torpedoluger,« siger den 50-årige ingeniør og klapper på siden af det blå skrog fra en tre-sæders sport luksus-model af en ubåd til to mio. kr., der er ved at blive bygget på hans værft.

»Myndighederne kommer ofte på besøg for at tjekke, om der er torpedoer om bord på vore både. Ejerne skal altid lade myndighederne vide, når de befinder sig i området. Det gør de ofte ikke, og det giver problemer.«

»Hvad vi gør og ikke gør ryger ind i vore fortrolige arkiver. Det er ikke noget, vi taler om,« siger talsmand for den amerikanske kystvagt, Steve Blando.

Delfiner kikker med
Hvad angår risikoen for, at Allens ubåd bliver skudt til pindebrænde, siger familiens talsmand Michael Nank: »Vi kommenterer ikke Allen-familiens personlige forhold.«

På den mere fredelige front kan også lokale delfinbestande være et problem for ubåds-folket.

Jaubert siger, at nogle af hans klienter har store overvejelser om, hvordan de kan udfolde en lille romance på bådenes udsigtsplatforme under vandet uden at opdrage en helt ny art af dybhavspaparazzier:

»Delfiner bliver let begejstrede, når de fornemmer mennesker, der dyrker sex. De bliver jaloux og banker snuderne mod ruden,« siger Bruce Jones.

Den bedste løsning? Gardiner, mener Jones.

erhverv@jp.dk

Læs også