Staten vs. svinebønderne

EF-Domstolen i Luxembourg vil i dag skære igennem og afklare, om Danmark er i sin gode ret til at indføre særregler for lange transporter med dyr, som er skrappere end EU's.

Det hele begyndte med en minister, der græd for åbent kamera, da hun så billederne af lidende slagteheste, som blev fragtet fra Danmark til Italien under kummerlige forhold.

Med sitrende læber garanterede Mariann Fischer Boel, at det skulle standses. Hun fik opbakning fra et enigt folketing. Jagten på dyretransportørerne gik ind og fortsætter den dag i dag - næsten seks år senere.

Advokater, embedsmænd, kontrollører, transportører og politikere har lige siden januar 2002 kæmpet sig frem fra paragraf til paragraf gennem et minefelt af juridiske snubletråde.

I dag når det juridiske slagsmål et foreløbigt klimaks, når den danske stat tørner sammen med Danske Svineproducenter ved EF-Domstolen i Luxembourg. Her vil det blive afklaret, om Danmark - i bestræbelserne på at bremse de lange dyretransporter - har lov at indføre særregler, der er skrappere end EU's lovgivning på området.

Som udgangspunkt skulle sagen være ganske klar, da lovgivningen vedrørende dyretransporter er fastlagt i en EU-forordning, der er vedtaget af et flertal af EU-landene. En forordning skal følges ned til mindste komma i alle EU's medlemslande.

I det øjeblik, forordningen er vedtaget, har de danske politikere i princippet intet at skulle have sagt. Det er en ubehagelig situation at være i som politiker.

Især når den hjemlige presse kan levere en lind strøm af beretninger om dyretransportører, der overtræder reglerne og i visse tilfælde endda behandler dyrene dårligt.

Konfronteret med mikrofoner, båndoptagere og projektører har politikerne da også gang på gang valgt at garantere indgreb, som »kan standse svineriet«.

Og journalisterne har fået den klare, enkle historie på blokken og båndet: »Dansk indgreb mod lange dyretransporter.«

Ingen dansk politiker har endnu turdet stille sig op foran journalisterne og sige: »Vi kan desværre ikke umiddelbart ændre reglerne, for de er fastlagt af EU. Men vi vil tage til Bruxelles og arbejde for, at reglerne skærpes.«

Det kunne resultere i overskriften: Minister holder hånden over dyremishandlere.

For en borgerlig regering må det også indgå i overvejelserne, at overskriften kunne blive: EU holder hånden over dyremishandlere.

Derfor har det været fristende at love problemerne løst med indenrigspolitiske indgreb. Det er hurtigt, og det viser handlekraft. Samtidig er det langt mere enkelt at kommunikere ud end forklaringen om, at reglerne er fastlagt i en EU-forordning, som er vedtaget af et flertal af EU-lande i en årelang proces, hvor Danmark i øvrigt kun udgør et lille lod på vægtskålen. Det budskab er der ganske enkelt ikke stemmer i, og i værste fald kan det koste stemmer.

Allerede i maj 2002 - få måneder efter den famøse hestetransport - vedtog Folketingets retsudvalg en beretning, hvori det hedder: »Strengere krav under transport skal selvfølgelig først og fremmest sikre dyrenes velfærd under transport, men kravene vil også gøre det mere besværligt og medføre langt flere omkostninger og derigennem indirekte reducere antallet af dyr, der transporteres langt til slagtning.«

Det politiske ønske om at besværliggøre og fordyre de lange transporter er blevet eksekveret af embedsmændene i Justitsministeriet.

De har gransket EU-lovgivningen for at finde mulige åbninger, og resultatet er blevet en stribe danske særregler, som især er rettet mod lange transporter af svin, der udgør hovedparten af de danske dyretransporter.

Disse særregler har de seneste seks år holdt advokater og embedsmænd beskæftiget i tusindvis af timer. For transportørerne har med alle midler forsøgt at undvige de danske særregler.

Vognmænd, journalister, politikere, jurister og advokater har således udviklet noget nær en evighedsmaskine af overtrædelser, som udløser historier, som udløser indgreb, som udløser nye overtrædelser, som udløser nye historier, som udløser flere indgreb osv.

EF-Domstolen kan imidlertid trække stikket ud og slukke denne evighedsmaskine. I dag skal fem dommere ved Domstolens 3. afdeling i Luxembourg krydsforhøre de stridende parter og siden afgøre sagen "Danske Svineproducenter vs. Justitsministeriet".

Konkret skal domstolen afgøre, om tre af de danske særregler strider mod den EU-forordning, der fastlægger reglerne for dyretransporter.

Hvis Justitsministeriet får medhold, vil det være en sejr for de danske politikere og et kæmpe nederlag for de danske svineproducenter og vognmænd. Danske svineproducenter eksporterer årligt flere end fire millioner grise. Dels fordi det er muligt at få en bedre pris for grisene i Tyskland. Dels fordi de danske miljøregler gør det vanskeligt at opfede flere grise i Danmark. Der er store økonomiske interesser på spil i sagen, da et nederlag vil gøre det væsentligt dyrere at transportere grise over lange afstande.

Hvis Danske Svineproducenter får medhold, vil det være et ydmygende nederlag for de danske politikere, der i årevis har markedsført sig med indgreb, som med et viser sig ugyldige. Det vil medføre, at danske vognmænd får lov at køre dyretransporter efter samme regler, som gælder for vognmænd i resten af EU.

De tre særregler, som EF-Domstolen skal bedømme er:

at grise på alle transporter af over otte timers varighed skal have 20 pct. mere plads - svarende til, at der skal være 0,5 kvm pr. slagtesvin.

at alle transporter af svin over 40 kg i mere end otte timer skal foregå med lastbiler, hvor der på hver etage kan justeres til en såkaldt inspektionshøjde på 140 cm. Denne højde kan opnås med etageadskillelser, der kan køres op og ned.


at der ved transport af svin på 40-110 kg i mere end otte timer skal være en indvendig højde på mindst 100 cm på hver etage i lastbilen.

Særreglerne medfører, at hver gris, der transporteres mere end otte timer på en dansk lastbil, skal have 20 pct. ekstra gulvplads til rådighed. Samtidig betyder reglerne for højden i de enkelte etager, at de danske lastbiler kun kan køre med grise i fem etager (to på forvogn og tre på hænger), mens vognmænd fra andre EU-lande transporterer grise i seks etager.

Endelig medfører det en betydelig engangsudgift at forsyne alle de danske lastbiler med etageadskillelse, som kan køres op og ned, så dyrlæger kan tilse grisene. Dette krav medfører også, at lastbilen bliver tungere og dermed kan laste færre grise.

Den røde tråd, der løber gennem disse - og andre - danske særregler er således, at de medfører mere plads til grisene og højere omkostninger for vognmændene. Reglerne lever dermed op til intentionerne fra Folketingets retsudvalg om »at gøre det mere besværligt og medføre langt flere omkostninger og derigennem indirekte reducere antallet af dyr, der transporteres langt til slagtning.«

De danske regler blev i 2004 sendt til godkendelse i EU-Kommissionen, som i 2005 fastslog, at særreglerne stred imod EU-retten. I en skriftlig gennemgang af de danske regler understregede EU-Kommissionen, at de enkelte EU-lande skal følge EU's fælles regler på området.

Det fastslås udtrykkeligt, at Danmark kun må indføre særregler for transporter, der udelukkende foregår på dansk grund. For alle grænseoverskridende transporter er det EU-reglerne, der gælder.

Trods denne udtalelse valgte Danmark at lade særreglerne træde i kraft.

I den forbindelse udtalte formanden for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen (DF):

»Jeg vil gerne se det mappedyr i Bruxelles, der tør stille sig op og kæmpe imod bedre dyrevelfærd. Det vil udstille, at EU blæser på dyrevelfærd og kun tænker på profit til erhvervslivet.«

Det har vist sig, at Christian H. Hansen fik ret i, at mappedyrene ikke turde stille sig op og kæmpe imod bedre dyrevelfærd. For det blev ikke EU-Kommissionen, der stævnede Danmark for traktatbrud.

Årsagen kan være, at EU-Kommissionen på det politiske niveau ønsker skrappere transportregler. Det har imidlertid ikke været muligt for Kommissionen at samle flertal for disse ønsker blandt EU-landene.

Heller ikke de etablerede landbrugsorganisationer på Axelborg turde røre den sprængfarlige sag. Det blev i stedet Danske Svineproducenter - en interesseorganisation for de danske svineavlere - der stævnede Justitsministeriet.

Mens de juridiske aspekter af sagen har sneglet sig gennem retssystemet - via Vestre Landsret til EF-Domstolen - er balladen fortsat ude på landevejene.

Her har vognmændene været leveringsdygtige i en støt strøm af undvigemanøvrer og brud på de danske særregler. Det har været vanskeligt for de danske myndigheder at håndhæve de danske særregler, da det store naboland, Tyskland, ser med stor skepsis på dem. De danske særregler gælder kun transporter af mere end otte timers varighed. I praksis træder de danske særregler altså først i kraft, når lastbilerne er i Tyskland, hvor myndighederne mener, det er EU-reglerne, der gælder.

Resultatet af særreglerne og den store usikkerhed om dem har været et utal af sammenstød mellem de danske myndigheder og vognmænd samt en stribe retssager, der er på vej gennem det danske retssystem.

Udfaldet af disse sager vil høj grad blive påvirket af udgangen på den sag, der i dag indledes ved EF-Domstolen. Der ventes at falde dom i løbet af en til to måneder.

..

BRANCHENYT
Læs også