Motion på hylderne

Køber du lidt for meget slik, sodavand eller chokolade? Så har du nu mulighed for at smide lidt motion ned til de usunde varer i indkøbskurven.

I et forsøg på at udbrede en sund og aktiv livsstil til danskerne, har fitness.dk og Coop Danmark indledt et samarbejde, der giver kunderne i Kvickly og Kvickly Xtra mulighed for at købe motion, når de handler.

Motionskuponerne giver adgang til en dags træning i det lokale fitness dk center.

»Når det nu bliver muligt at tage træning ned fra hylden i det lokale supermarked, håber vi på, at flere får øjnene op for, at fitness er for alle,« siger adm. direktør Rasmus Ingerslev fra fitness.dk

/ritzau/

Læs også