Kamp om pladserne

Medicokoncernen Coloplast og rederiet Torm står begge til at miste deres plads i eliteindekset på Københavns Fondsbørs.

De to selskaber bliver - som C20-stillingen bliver opgjort lige nu - fortrængt af rederiet Norden og NKT, viser den seneste opgørelse fra fondsbørsen.

Den faktiske C20-portefølje udvælges halvårligt på baggrund af referenceperioderne, der går fra henholdsvis 1. december til 31. maj og fra 1. juni til 30. november, men træder først i kraft børsdagen efter den tredje fredag i henholdsvis juni og december.

NKT har tidligere været medlem af C20-indekset, men salget af datterselskabet GIGA til Intel i foråret 2000 og den efterfølgende udlodning af et milliardstort beløb til aktionærerne kostede NKT pladsen i fondsbørsens daværende KFX-indeks i juni 2001.

RB-Børsen

Læs også