Årets pilsner en fryd

Titlen som årets pilsner tildeles publikums foretrukne øl - og er vundet i konkurrence mellem de 10 bedste pilsnere fra danske mikrobryggerier. Det er pilsneren Humlefryd fra Bryggeriet Skands, der er kåret som ”Årets pilsner”.

»Vi er meget stolte over prisen. Det er netop vores mål at brygge øl, som almindelige mennesker får en god oplevelse ved at drikke,« fortæller Birthe Skands, der efter en årrække som brygmester hos Carlsberg startede sit eget bryggeri for tre år siden. Humlefryd er brygget med aromahumlen Perle og to forskellige slags malt, som giver øllen dens sødlige smag og en liflig bitterhed. En gruppe eksperter havde på forhånd udvalgt 10 pilsnere til at deltage i finalen, der foregik i Tivoli.

JP

BRANCHENYT
Læs også