Bagmandspolitiet jagter beskidte penge nyt våben

For første gang er det lykkedes bagmandspolitiet at konfiskere penge, selv om det ikke kan bevises, at de stammer fra økonomisk kriminalitet.

Bagmandspolitiet står over for et gennembrud i jagten på "beskidte" penge.

I årevis har politiet ærgret sig over kriminelle, der efter en tur i fængsel vender tilbage til friheden og en bugnende bankkonto, som man ikke har kunnet kæde direkte sammen med kriminalitet. Dermed har politiet heller ikke kunnet konfiskere pengene, og det har efterladt efterforskere og anklagere med en frustration over, at forbrydelsen har kunnet betale sig.

I sidste måned lykkedes det imidlertid bagmandspolitiet at konfiskere 3,6 mio. britiske pund svarende til 39 mio. kr. fra to konti i First Curacao International Bank på De Hollandske Antiller, selv om det ikke kunne bevises, at der var tale om ulovlige gevinster.

Betydeligt udbytte


Manøvren er lykkedes, fordi bagmandspolitiet har brugt en særlig konfiskationsbestemmelse i straffeloven, der normalt kun bruges i narkosager. Bestemmelsen giver mulighed for konfiskation, hvis en person samtidig får en dom for særlig alvorlig kriminalitet, der kan give et »betydeligt udbytte«, og han ikke selv kan dokumentere, at pengene er tjent på lovlig vis.

»Det er et gennembrud, at vi har fået taget bestemmelsen i brug i en stor sag om økonomisk kriminalitet,« siger chefen for bagmandspolitiet, statsadvokat Jens Madsen.

Det er en del af bagmandspolitiets nye strategi, at man skal gå mere målrettet efter at beslaglægge gevinsterne fra økonomisk kriminalitet. Statsadvokaturen nedsatte i maj en særlig taskforce, Sporingsgruppen, med én anklager og fire efterforskere. Udover at gå efter de finansielle spor i bagmandspolitiets egne sager, yder de også assistance til politikredsene.

»Vi har set situationer, hvor en person har afsonet en dom på flere års fængsel, hvorefter de har kunnet nyde det søde liv, fordi der ikke har været tilstrækkeligt fokus på at beslaglægge gevinsten. Det har været utilfredsstillende,« konstaterer Jens Madsen - uden at nævne eksempler.

Konfiskationen er dog indbragt for Landsretten, så indtil videre er der stadig en vis usikkerhed om det principielle spørgsmål i sagen, som myndighederne døbte Operation Gul Feber.

Kæmpe karruseller


Via selskaber i blandt andet Hong Kong, Singapore og Danmark blev mobiltelefoner og it-komponenter for milliarder af kroner sendt rundt i kæmpe momskarruseller, der kostede den danske statskasse over 180 mio. kr., og som gjorde sagen til den største momssvindelaffære i danmarkshistorien.

Dømt som stråmand


En 27-årig dansker blev dømt som stråmand, og han var efter byrettens vurdering ikke i stand til at forklare, hvordan han på et lovligt grundlag kunne ligge inde med 39 mio. kr. på bankkonti på De Hollandske Antiller.

Ifølge professor på Aalborg Universitet Lars Bo Langsted har den særlige konfiskationsbestemmelse i straffeloven aldrig været juraeksperternes kop te, netop fordi den medfører omvendt bevisbyrde.

»Den er stærkt betænkelig, og jeg bryder mig bestemt ikke om den. Men når den nu er der, så er det meget naturligt, at den nu også dukker op i sager om økonomisk kriminalitet,« siger han.

Læs også