Bristeklar britisk...

I oktober faldt de britiske huspriser for første gang i to år. Det kommer oven på en advarsel fra IMF om en boligboble 40 pct. over sin værdi.

London

Mursten er guld.

Ordene har de seneste 10 år umiskendeligt haft sin rigtighed.

I Storbritannien er huspriserne ifølge National Statistics i perioden steget med 204 pct., mens lønningerne er halset bagefter med sølle 94 pct.

Det har fået boligejerne til at smile og deres bankkonti til at bule.

Men det har samtidig fået nye entrerende på dette bugnende marked til at strække deres konti til det yderste for at hoppe med på den gyldne bølge. Huspriserne har nået et niveau, der ligger 8,5 gange over en typisk gennemsnitlig årsindkomst, hvilket bankerne har fulgt op med mere risikovillige lån på op til fem gange årlig indkomst.

Det er denne kombination, der nu har fået nogle analytikere til at advare mod en boligboble i Storbritannien i lighed med den amerikanske.

International Monetary Fund (IMF) advarede i sidste måned om, at britiske huspriser er overvurderet med 40 pct., og at boblen meget vel kan briste. Det er en større prisboble, end IMF har vurderet det amerikanske marked til.

Økonomiguruen Alan Greenspan og den britiske nationalbank er kommet med lignende meldinger.

Det vil være en katastrofe for især nye husejere, hvis priserne falder.

Gruppen er allerede blevet presset af fem rentestigninger fra centralbanken i løbet af et år og de deraf følgende dyrere lån, hvilket truer med at gøre tusinder insolvente, som det er sket for amerikanske husejere i de seneste måneder.

Den internationale kreditkrise har strammet skruen en ekstra tand, fordi banker er mindre villige til at strække sig lidt ekstra for pressede boligejere, der har sat sig for hårdt i det. Det var et lignende scenario, der udløste den værste recession i USA i 16 år. Så da huspriserne i oktober faldt for første gang i to år oven på to måneders stagnation, sendte det en ildevarslende kuldegysning igennem hele markedet. Også selvom det kun var 0,1 pct.

En bristet britisk boligboble vil forværre den internationale kreditkrise og kan på den måde også ramme danske banker og danske boligejere.

Der er paralleller til den seneste prisboble i Storbritannien i 1990'erne.

Den kom også oven på en lang periode med himmelstormende murstenspriser.

Her var ikke tale om store prisfald over kort tid, men små fald under 1 pct. måned for måned efter en længere periode med stilstand. Fra 1989 frem til 1995 mistede et britisk hus gennemsnitligt 13 pct. af sin værdi, men da inflationen samtidig steg med 34 pct., var tabet reelt langt højere.

Dengang var det høje renter, der knækkede boligejerne.

I dag er det store kreditforeningslån, der truer.

Briter har i dag tilsammen en personlig gæld på 14 trillioner kr. Det er dobbelt så meget som for bare fem år siden, og der er allerede indikationer på, at mange har problemer med deres månedlige tilbagebetalingsrater, idet antallet af konkurser er svagt stigende.

Hvis inflationspresset fortsætter i Storbritannien, og den britiske centralbank vælger at sætte renten op til 6 pct. - i øjeblikket mener analytikere, at det kan gå begge veje - vil den udvikling forstærkes. Det gælder især det britiske subprime-marked, der menes at udgøre ca. 8 pct. mod det amerikanske på ca. 20 pct., men reelt er det ikke overblik over, hvor mange britiske boligejere, der har optaget lån, de risikerer ikke længere at have råd til.

Det kan også afskrække den store gruppe af spekulanter på køb til leje-markedet og få dem til at investere andre steder med mere stilstand i markedet som konsekvens.

Oveni synes en af boligmarkedets væsentligste motorer - tilliden til prisudviklingen - at være faldet til et nyt lavpunkt, hvilket alene kan få boligsalget til at gå i stå og falder sammen med stormløbet på Northern Rock. I to uautoriserede målinger med henholdsvis 1.500 og 1.000 svar fra nyhedssited This is Money faldt tilliden til prisstigninger fra november sidste år til oktober i år fra 55 pct. til blot 17 pct.

De første ramte områder vil typisk være udkantsområder og områder, hvor pendlere fra London køber deres weekendhus. Det har man allerede mærket i Winchester, som har fået den tvivlsomme ære af at være Storbritanniens nye sorte plet på boligkortet. Her faldt huspriserne gennemsnitligt med 2 pct. i oktober. Men ifølge den amerikanske økonomiprofessor fra Yale University, som forudså dot.com-boblen i marts 2000, vil London ikke gå ram forbi.

Kreditkrisen, som den britiske nationalbankdirektør Mervyn King advarede om stadig kan indeholde ubehagelige overraskelser, betyder mindre bonuser i det britiske finanscentrum.

Det vil ramme investeringsniveauet i London, hvorfor nedkølingen for alvor vil begynde her, mener den respekterede professor. Nogle ejendomsmæglere mener endda, at investeringsniveauet i metropolens dyreste ende for ejendomme til over 10 mio. kr. vil falde med op til 60 pct. Alene fordi det ikke længere vil være en god investering.

I det centrale London faldt priserne i oktober med 0,5 pct.

Men der er andre analytikere, som eksempelvis sammenslutningen af britiske kreditforeninger, The Council of Mortgage Lenders, som nedskalerer den bristede boble-teori.

Deres væsentligste argumenter er en udpræget mangel på boliger og en sund økonomi.

Massiv indvandring har skabt boligmangel.

Det har været en stor drivkraft for de himmelflugtende priser de senere år. Og selvom den britiske premierminister, Gordon Brown, i går gentog sit løfte om, at der skal bygges tre millioner nye hjem inden 2020, ventes det ikke få indflydelse på huspriserne på kort sigt, fordi planloven i det tætbefolkede Storbritannien er restriktiv og langsom.

Til sammenligning er der et langt større overskud af huse i USA.

Den sunde økonomi betyder også, at flere er i arbejde og i modsætning til 1990'erne har råd til at blive siddende i et hus trods faldende priser og vente på, at markedet vender igen.

Alt i alt har det fået Centre for Economics and Business Research til at forudse, at kreditkrisen kombineret den forhøjede lånerente indtil tidligt i 2008 vil trække boligmarkedet i nedadgående retning, men derefter vil kaste den dårlige stemning af sig og i 2010 vil være tilbage med en vækst på over 7 pct. om året.

Der vil være mange, som håber, at det holder stik.


BRANCHENYT
Læs også