Jysk ledelse

»Hvordan finder man jyden i et Københavnsk firma? Man spørger bare efter chefen!«


Jyske ledelsesprincipper findes altså på en eller anden måde. Hvis den her lille anekdote holder vand. Jyderne kan altså et eller andet, som de andre ikke kan. Eller kan de (vi?)?

Der er ingen forskelle mellem den måde, som en virksomhed i Øst- eller Vestdanmark bliver ledet på. Vores kulturelle ramme er stort set den samme, men alligevel er der nogle forskelle. Både hvordan lederen ser ud og taler. Nogle eksempler på forskellene:

Manchetknapper

Jyske chefer går ikke med manchetknapper. Det er alt for besværligt, og det er kun bankfolk og advokater af den gamle skole, som skal bruge smykker for at holde sammen på skjorteærmerne. Altså i Jylland. Til nød kan de anvendes i forbindelse med smokingen eller kjolesættet en nytårsaften. I København sniger manchetknapperne sig ind over det hele, og selv studerende ved Copenhagen Business School - eller Handelshøjskolen i København, som det hed dengang Klaus Riskær Pedersens kærester var jævnaldrende med ham selv - har indført skjorteklemmerne.

Erfaring
Erfaring er i lidt højere kurs i Jylland. Der er flere gråhårede topchefer hjemme i hovedlandet. I København og nærmeste omegn bliver der satset lidt mere på ungdom og vildskab - og hvis en københavnsk boss taber håret er der kun en vej frem. Hårtrimmeren - nummer 0. Besøg en indenrigsflyver mellem Tirstrup (Århus Lufthavn som nogen kalder den) og Kastrup (eller det lidt mere nærliggende København), så vil det være en opvisning i gråhårede frisurer.

Snak
?Der er mere snak i københavnske virksomheder. I Jylland bliver der handlet. Hele tiden. Og hvis det ikke går hurtigt nok, prøver man bare igen. I den jyske virksomhed sidder mester for bordenden, og så er det bare om at rette ind fra det. I København bliver tiden brugt på diskussion og på at få alle relevante argumenter på bordet, så der kan blive truffet en beslutning, hvor alle bliver hørt. Det vil være svært at forestille sig at Christiansborg lå i Ikast...

BRANCHENYT
Læs også