Kompetent

Birgitte Bech, 36 år, afdelingsleder i Novozymes A/S, ansvarlig for 10 medarbejdere:

Hvorfor er du med på Ledelsens Dag?

»Jeg har aldrig været her før, men nogle navne som professor Victor Vroom fra Yale og performance consultant Joseph Riggio trak, og det samme gjorde emner som situationsbestemt ledelse og lean.«

Har du tid til at bruge en hel dag på det?

»En dag er ikke lang tid at bruge på disciplinen ledelse. Det er i sig selv en kunstart, og hvis jeg bliver inspireret, så er det jo det hele værd. Og dermed får virksomheden også noget ud af det.«

Har det været tiden værd?

»Ja, det har helt overordnet været positivt. Det har været godt at have mulighed for selv at vælge workshops og interessant at opleve kompente udenlandske profiler. Det er et godt signal at vælge en Årets Leder og vigtigt at sætte ledelse på dagsordenen. Og så er det især godt, at 900 ledere vælger at prioritere og bruge en hel dag på netop ledelse.«

Har du savnet noget?

»Nu er jeg måske vant til, at tingene går stærkt. I hvert fald er jeg glad for, at jeg var der med en kollega, for der var nogle laaaange pauser. Jeg ved godt, at tanken er, at man så skal netværke, men det er lidt svært at netværke uden anden grund, end at man har tilbragt seks kvarter i samme rum. Netværk er en kernekompetence, men det virkede ikke optimalt i denne lidt tilfældige sammenhæng.«

BRANCHENYT
Læs også