Nye tilbud fra DSB

Med luftfartsbranchen som forbillede indfører DSB nu differentierede priser, så billetterne bliver billigere, hvis man bestiller den tidligt og rejser på skæve tidspunkter.

Det nye koncept afløser den gamle Orange-ordning, som har været DSB's tilbud til kunderne om billigere rejser, og selskabet oplyser, at der med de nye prisstrukturer bliver mulighed for at spare 50-60 pct. i forhold til normalprisen.

En billet fra København til Aalborg kan handles ned fra normalprisen på 358 kr. til 154 kr., mens en billet fra København til Århus kan handles ned fra 322 kr. til 139 kr. Samtidig lanceres en 20 kroners rabat for at købe billetten over internettet i stedet for et af de betjente billetsalg.

»Vi belønner dem, der vælger at rejse på nogle af de mindre attraktive afgange, og dem, der køber billetten i god tid. Det giver mindre belastning på de populære afgange, og udnyttelsen af kapaciteten i togene bliver bedre,« siger salgsdirektør i DSB Bjørn Wahlsten.

-høberg

BRANCHENYT
Læs også