Færre tvangsauktioner

Selv om boligmarkedet er blevet mere presset, lykkes det stadig næsten alle de boligejere, der får økonomiske problemer, at sælge boligen på det frie marked og dermed undgå tvangsauktion.

I oktober var der således kun 134 tvangsauktioner, hvilket historisk er et meget lavt niveau. Og endda et lille fald på to i forhold til september. Til sammenligning var der næsten 1.700 tvangsauktioner om måneden i 1990, oplyser Danmarks Statistik.

Heller ikke erhvervsvirksomhederne mangler penge, hvis man skal dømme efter antallet af virksomhedskonkurser. Her var der stort set uændret antal konkurser i oktober, nemlig 208 - det samme som måneden før.

hal-

BRANCHENYT
Læs også