Chaufførerne truer

Arbejdskamp Lastbilerne ruller igen - men kun for en tid.

De vrede chauffører, der fra søndag og frem til tirsdag morgen blokerede godstrafikken på vigtige trafikknudepunkter landet over, truer med nye mere hårdtslående aktioner.

De er vrede over, at politiet blev sat ind i forsøget på at få blokaderne opløst. Samtidig overvejer Rigspolitiet eventuelle retslige skridt mod chaufførerne, mens rederier som Stena Line og Color Line overvejer at rejse erstatningskrav.

Talsmand for chaufførerne, eksportchauffør Per Thuesen, fra Frederikshavn siger til Ritzau, at de aktionerende på et møde tirsdag har besluttet at slå igen med nye aktioner, der kommer til »gøre mere ondt«, hvis problemerne med køre-hvile-tids-reglerne ikke er løst inden en given tidsfrist, som han ikke ønsker at definere nærmere.

RB-Ritzau

BRANCHENYT
Læs også