Blokader og vrede chauffører Blokader…

Vrede lastbilchaufførers blokader blev i første omgang ikke til meget mere end en nålestiksoperation. Men får chaufførerne noget ud af indsatsen - og er der mere i vente?

Blokaderne mod godstrafikken bredte sig hurtigt søndag aften og hele mandagen. De vrede chauffører startede blokaderne ved færgelejet i Frederikshavn, men via sms-beskeder blev der samlet tropper nok til at blokere Storebæltsbroen, grænseovergangen ved Padborg og andre større trafikknudepunkter.

Selv om talsmænd i løbet af mandagen kampberedt fastslog, at chaufførerne ville fortsætte til den bitre ende, fejre advent og sågar juleaften i køerne, om nødvendigt - og selv om det skabte associationer til gærkrisen hos nogle, blev det alligevel til en kort fornøjelse, idet blokaderne gik i sig selv allerede samme aften.

Opbakningen selv blandt trosfællerne i kampen var helt og aldeles fraværende.

Fagforbundet 3F - der bl.a. omfatter chauffører - var straks ude og fordømme blokaderne og betegne dem som et brud på alle demokratiske spilleregler. Det var en både farlig og tankeløs måde at råbe op om problemerne på, mente forhandlingssekretær i 3F's transportgruppe Jørgen Aarestrup Jensen.

3F og de såkaldt vrede chauffører er alt andet end pot og pande. Blandt eksportchaufførerne er organisationsgraden dalende og fagforeningsleden voksende. I sommer forsøgte talsmand Per Thuesen sig endda uden held med at grundlægge en underafdeling for chauffører i den gule fagforening Det Faglige Hus i protest mod overenskomstresultatet. Samhørigheden er til at overse.

Fordømmende toner lød også fra erhvervsorganisationer og andre chaufførnetværk, selv om der over hele linjen er enighed om, at flere af de vrede chaufførers krav er meget rimelige. At der rent faktisk er noget at protestere over. Midlet var bare forkert.

Men hvad de vrede chauffører helt konkret ville opnå, stod som en gåde for de fleste udenforstående.

Gruppen har imidlertid selv lagt materiale på bordet, som beskriver baggrunden for deres kamp.

?”Dummebøder for bagateller” står øverst på listen. Chaufførerne vil have kraftige lempelser af bødekataloget. Det gælder bøder for mindre overtrædelser, som ifølge chaufførerne ikke har nogen indflydelse på trafiksikkerheden. F.eks. for forkert udfyldelse af fartskiver.

?”Weekendhvil” er nummer to. Chaufførerne føler sig tvunget til at holde weekendhvil uden for hjemmet som følge af de stramme køre- og hviletidsregler.

?”Retssikkerhed” er også med på den korte liste over, hvorfor de vrede chauffører sagde stop.

De er utilfredse med, at myndighederne på baggrund af fartskiver fra vognmandens arkiv kan frakende kørekortet op til et år efter, at chaufføren har begået forseelsen. Hvis chaufførerne skal have bøder, skal det være ”her og nu”, lyder slagsætningen. Det betyder, at chaufførerne kun finder det retfærdigt, hvis de får bøder for forseelser, der afsløres af fartskiver, som befinder sig i bilen på kontroltidspunktet. Fra den 1. januar betyder det maksimalt 28 dage efter, at forseelsen er begået.

Men i kampens hede blev der også luftet utilfredshed over, at man som eksempel kunne indkassere en bøde ved Randers, selv om det altså var oppe ved Aalborg, at man et par timer forinden ned ad bakke var kommet til at trille speedometeret op på 92 km/t.

?”Lige løn for lige arbejde” er fjerde årsag til utilfredsheden. ”Den unfair konkurrence fra uorganiserede vognmænd er et stort problem,” skriver chaufførerne og forlanger, at Færdselsstyrelsen skal kontrollere, om vognmænd aflønner i forhold til overenskomsten. De anfører, at 30 pct. af vognmændene underbetaler deres ansatte.

Når der tilsyneladende er så meget (og så meget forskelligt) at kæmpe for, hvorfor fik kampen så kun karakter af en nålestiksoperation, selv om en langvarig offensiv var bebudet?

De vrede chauffører havde forventet, at timingen var perfekt. Lige midt i valgkampen måtte politikerne da være lydhøre.

Desværre for chaufførerne havde de næppe taget højde for, at justitsministeren - som var skydeskive nr. 1 - ikke har mulighed for at sætte politiske initiativer i værk under en valgkamp og dermed give de vrede chauffører de indrømmelser, som de gik efter.

Men hun kunne selvfølgelig udtale sig i sagen og gøre sig populær blandt vælgerne. Det kom der nu ikke meget ud af. Opbakning i befolkningen har chaufførernes hidtil kunnet kigge langt efter. Selvsagt er det svært at få folkelig opbakning til, at det ikke skal koste, hvis kilometertallene på en fartskive - bevidst eller ubevidst - er lagt forkert sammen, som et eksempel i TV-Avisen viste i mandags.

Hen på eftermiddagen gav Rigspolitiet ordre til, at det lokale politi skulle orientere chaufførerne om, at de ville blive noteret med henblik på retsforfølgelse, hvis de ikke pakkede sammen. Flertallet af chaufførerne havde tilsyneladende ikke lyst til hverken bøder eller boksekamp.

Ikke desto mindre har chaufførerne langt fra kapituleret. Tværtimod har de bebudet nye, mere smertefulde aktioner. De er blevet sure over, at de ikke blev hørt af Justitsministeriet - og at politiet blandede sig i sagen.

De vrede chauffører finder det urimeligt, at politiet sættes ind mod netop dem, når familiefædre uhindret kan få lov at blokere daginstitutioner.

Hvorom alting er, så har de vrede chauffører tilsyneladende fået sværere vilkår.

Arbejdsgiverforeningen HTS skønner, at de seneste tre til fem års nye regler har nedsat produktiviteten i erhvervet med 15-20 pct. Det skyldes bl.a. et nyt arbejdstidsdirektiv og mere strikse køre- og hviletidsregler (som blev strammet efter dødsulykker med danske sovebusser på tyske motorveje).

Men selv om der er kommet flere kontroller og større bøder siden hen, er reglerne også blevet lempet både i oktober 2006 og april 2007, hvilket justitsminister Lene Espersen (K) da heller ikke har undladt at gøre opmærksom på.

Desuden skal der ved årsskiftet foreligge en redegørelse fra statsadvokaten om, hvordan reglerne virker i praksis.

Det kunne de vrede chauffører imidlertid ikke vente på - særligt ikke nu, da valgkampen var i gang. De har opnået fokus på deres kamp, men langt fra folkelig opbakning. Meget tyder på, at deres tålmodighedstærskel trods raslen med sablerne er blevet større i ugens løb.

henrik.skov@jp.dk

Fakta
Straffen
Straf for overtrædelse af kontrolapparatforordningen

•Bøde: For hver konstateret overtrædelse af kontrolapparatforordningen får føreren en fast

bøde på 3.000 kr., og transportvirksomheden får 6.000 kr. i bøde.

•Frakendelse af førerretten:

Ved tre overtrædelser begået inden for tre år vil førerretten blive frakendt betinget. Overtrædelserne kan være begået i samme eller flere kørselsforløb.

Ved f.eks. seks overtrædelser til samtidig pådømmelse frakendes førerretten ubetinget, da de to gange tre overtrædelser hver for sig kan begrunde en betinget frakendelse.

Straf for at manipulere med kontrolapparatet

•Førerretten frakendes ubetinget, hvis føreren kører et køretøj, hvor vedkommende ved eller

burde vide, at der er foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets kontrolapparat eller dets forbindelser.

Straf for overtrædelser af køre- og hviletider

•Bøde:

Til føreren fastsættes en bøde på 100 kr. for hver procent, en regel om køre- og hviletid er overskredet

Til transportvirksomheden fastsættes en bøde på 200 kr. for hver procent, en regel om køre- og hviletid er overskredet.

Der er dog fastsat en generel tolerancegrænse på 5 pct. Der bliver derfor kun rejst tiltale, hvis overskridelsen har været på 5 pct. eller mere. Den mindste bøde fastsættes til 500 kr. til føreren og 1.000 kr. til ejeren.

Bøderne rundes op til det nærmeste beløb, som er deleligt med 500 kr.

Frakendelse af førerretten:

•Førerretten vil blive frakendt betinget ved en overskridelse af en køre- og hviletidsregel med

mere end 30 pct.

•Førerretten skal frakendes ubetinget, hvis føreren har gjort sig skyldig i flere overtrædelser

af køre- og hviletidsforordningen, der hver for sig kan begrunde en betinget frakendelse. Det

er dog en forudsætning for ubetinget frakendelse, at overtrædelserne af køre- og hviletidsforordningen er sket i mere end ét kørselsforløb. Et kørselsforløb er tidsrummet, fra føreren aktiverer kontrolapparatet efter et hvil på mindst otte timer, og til næste hvil på mindst otte timer

er afholdt.

kilde: politi.dk

BRANCHENYT
Læs også