Da medieguden fik sit offer Da medieguden…

Politiet opgiver at rejse tiltale mod de involverede i sagen om Lærerstandens Brandforsikring. Dermed kan tidligere direktør Svend Emil Nielsen gå en økonomisk tryg alderdom i møde med et gyldent håndtryk, firmabil og lejlighed.

Det juridiske efterspil i sagen om Lærerstandens Brandforsikring (LB) er slut.

Politiet har opgivet at rejse tiltale mod nogen af de involverede, og det lykkedes ikke for bestyrelsen i LB at tørre en stor del af ansvaret for den voldsomme kritik af selskabet af på den nu forhenværende direktør, Svend Emil Nielsen.

Hver gang Svend Emil Nielsen sikrede sig fordelagtige frynsegoder, vidste dele af bestyrelsen nemlig besked, og derfor kan han nu gå en økonomisk tryg alderdom i møde med et gyldent håndtryk, firmabil et år endnu og en lejlighed hos Lærerstandens Brandforsikring.

LB's bestyrelse har netop besluttet sig for ikke at anke dommen fra Københavns Byret, og dermed er der sat punktum for et af de største dramaer, som en større dansk virksomhed de seneste år har gennemlevet. Dækningen af dramaet har hidtil været baseret på den research, som vi lavede her på avisen og advokat Per Magids undersøgelse.

Researchen afslørede blandt andet, at det kundeejede forsikringsselskab tilgodeså ledende medarbejdere, venner og familier, når man udlejede selskabets lejligheder, og at direktørens sønner havde betroede arbejdsopgaver for firmaet.

Direktøren fik desuden lov til at købe en kæmpe villa på Frederiksberg på så gunstige vilkår, at han kunne sælge den med en gevinst på syv mio. kr.

Set i det lys er byrettens dom et historisk dokument, hvor en stribe vidner fortæller hidtil ukendte detaljer fra det hæsblæsende forløb, der førte frem til ikke blot direktørens fyring, men også bestyrelsesformandens afgang.

Afhøringerne i retten tegner bl.a. et billede af en bestyrelse, der efter nogle hektiske dages mediestorm var så mør, at den næsten rettede sig blindt efter to medierådgiveres råd og vejledning på et bestyrelsesmøde tre dage efter avisens afsløringer.

Ifølge daværende næstformand Jørgen Jensen var stemningen på bestyrelsesmødet trykket, og man drøftede f.eks. ikke engang, om der var noget om den kritik, der var blevet rejst af selskabet. Man koncentrerede sig i stedet om at få sagen lukket.

Ifølge Svend Emil Nielsens forklaring blev han i november 2005 ringet op af sin tidligere svigersøn, der fortalte, at undertegnede havde kontaktet ham for at høre nærmere til hans lejeforhold. Den viden delte direktøren med bestyrelsen på et møde den 28. november, og Svend Emil Nielsen husker, at bestyrelsesformanden ved den lejlighed konkluderede, at man stod ved sin udlejningspraksis.

Han tog derfor avisens interesse for sagen med sindsro og blev meget overrasket over effekten af de første artikler, der fortalte, at flere end 400 lejligheder i København blev udlejet for næsen af de lærere, der ejede dem.

Startskuddet blev affyret søndag den 11. december, da han var på sin landejendom i Sønderjylland, og han kontaktede derfor først et rådgivningsfirma om mandagen efter et dramatisk interview på tv søndag aften. Senere fulgte andre afsløringer af nepotistiske forhold i selskabet, og kritikken fra lærere landet over var sønderlemmende.

I dagene op til bestyrelsesmødet den 14. december måtte det hidtil så pletfrie forsikringsselskab med landets mest tilfredse kunder også lide den tort at blive udstillet på Ekstra Bladets lysavis og i satirespalten ATS på bagsiden af Politiken.

Det var med andre ord en kriseramt bestyrelse, der ifølge flere udsagn hurtigt lod rådgivningsfirmaet GCI Mannow tage styringen.

Rådgiverne havde været i selskabets hovedkvarter hele dagen og var med på hele mødet fra kl. 19.00. Ifølge Svend Emil Nielsen var det efter ønske fra formand Jens Nygaard, der mente, at den slags var et ”universalmiddel”.

Jens Nygaard stod ifølge direktørens vidneudsagn bag ideen om at ofre Svend Emil Nielsen, og formanden bliver i udskriftet i det hele taget beskrevet som en meget skræmt person, der gjorde alt for at dokumentere, at han ikke havde andel i de nepotistiske forhold i selskabet.

Svend Emil Nielsens daværende højre hånd i LB og overbo i selskabets ejendom på Vester Voldgade, Jørn Anker-Svendsen, er siden blevet adm. direktør og beskrev under sin afhøring sagen som ”ulyksalig”.

Han forklarer i udskriftet, at reaktionen i LB i kølvandet på artiklerne »kan man slet ikke forestille sig.« På den baggrund ridsede rådgiverne derfor flere scenarier op. Det mest vidtgående var at lade ”medieguden” få sine ofre og dermed lade de øverst ansvarlige tage ”skraldet”.

Mødet endte med, at TV 2 kunne sende direkte fra LB-hovedkvartet i det indre København og fortælle, at Jens Nygaard og Svend Emil Nielsen trak sig fra deres poster. At den uerfarne Knud Erik Bang blev ny formand, at der ville blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, og at man ville få lavet en uvildig advokatundersøgelse. Nøjagtigt, som rådgiverne havde anbefalet fra bestyrelsesmødets start.

Det var Svend Emil Nielsens forventning, at undersøgelsen skulle fungere som en ”syltekrukke” - en måde at skubbe tingene væk på, så man kunne få arbejdsro. Direktøren og flere andre vidner opfattede ikke undersøgelsen som en foranstaltning, der senere skulle bruges til at fyre ham.

Økonomidirektør Anne Mette Toftegaard var referent på det kaotiske møde, og i retten fortalte hun, at decemberdagene var de værste, hun nogensinde havde oplevet. Da hun skrev referatet, forholdt hun sig meget tæt til, hvad der blev sagt, og turde ikke redigere, som hun plejede, og referatet blev det mest rodede, hun nogensinde havde skrevet.

Medierådgiverne fik delvist ret i, at stilheden ville lægge sig over selskabet efter ofringen af Svend Emil Nielsen og Jens Nygaard, men sagen eksploderede igen, da advokatundersøgelsen blev færdig i slutningen af april 2006.

Advokat Per Magid rejste en så sønderlemmende kritik mod Svend Emil Nielsen, at den nye bestyrelse meldte ham til politiet, fratog ham retten til de tre års løn, som han havde krav på ifølge en tidligere aftale, og bad ham flytte ud af sin 300 kvadratmeter store lejlighed, hvor huslejen var på beskedne 10.000 kr.

Bestyrelsen tolkede advokatundersøgelsen sådan, at Svend Emil Nielsen havde ”begunstiget” sig på bekostning af Lærerstandens Brandforsikring i forbindelse med handlen med direktørboligen og ved indretningen af sin nye lejlighed.

Direktøren fik desuden betalt en lang række forbrugsudgifter på sin private adresse med henvisning til, at der var tale om repræsentationsudgifter. LB mente derfor, at selskabet havde 2,5 mio. kr. til gode hos direktøren, og at han slet ikke havde krav på sin fratrædelsesordning.

Den tolkning var retten imidlertid ikke enig i.

Det kan godt være, at Svend Emil Nielsen har haft en gunstig periode som direktør, men hver gang han er blevet begunstiget, har bestyrelsesformanden skrevet under på aftalerne. Og selv om aftalerne måske er blevet godkendt i det lille økonomiudvalg, der end ikke er nævnt i vedtægterne, gælder de alligevel.

Den nu 71-årige Svend Emil Nielsen får derfor en af de nærmeste dage en check på 5,5 mio. kr. fra sin gamle arbejdsgiver. Og så får han næppe svært ved at betale huslejen i sin nye lejlighed.

Pensionisten benyttede sig nemlig af sin lange anciennitet til at fiske en anden af LB's attraktive lejligheder tæt på Rådhuspladsen, da de nye udlejningsregler trådte i kraft.

thomas.svaneborg@jp.dk

niels.sandoe@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også