Store indkøb for oliepenge

USA Beregninger viser, at landene omkring Golfen hver uge skal have anbragt omkring fem mia. dollars. Kina skal samtidig placere sit store overskud, hvilket skaber frygt for, at der ikke kun følges økonomiske, men også politiske mål.

Washington

Abu Dhabis investering af 7,5 mia. dollars i den amerikanske storbank Citigroup er blot et af mange eksempler på, at olierigerne omkring Golfen har travlt med at få anbragt de milliarder, som i disse år strømmer ind til dem.

Med investeringerne følger øget indflydelse, men også politiske problemer udløst af frygt for, at de mange oliedollars ikke kun kan føre til økonomiske forvridninger, men i værste fald bringe andre landes sikkerhed i fare.

Det er imidlertid ikke kun olierigerne, der leder efter værdipapirer og virksomheder, hvor de kan anbringe deres milliarder sikkert og udbytterigt. Asiens nye økonomiske centre med Kina i spidsen står med det samme luksusprægede problem.

Inden Abu Dhabi Investment Authority, ADIA, med sine 7,5 mia. dollars fik 4,9 pct. af Citigroups kapital og dermed blev største aktionær, havde investeringsbanken Bear Stearns fået et tilsvarende tilskud fra Kina.

Citic Securitues Co., der kontrolleres af den kinesiske regering, brugte omkring en mia. dollars på at sikre sig en andel på 6 pct. af den kendte amerikanske bank, der lige som Citigroup har tabt milliarder i kølvandet på den internationale kreditkrise.

Både Citic og ADIA har haft travlt med at understrege, at der er tale om en rent økonomisk funderet disposition, og at de ikke får eller ønsker nogen indflydelse på driften af de to virksomheder, som de har sat deres milliarder i.

Sådanne forsikringer kan dog ikke forhindre, at både amerikanske og europæiske regeringer frygter, at de store statskontrollerede investeringsfonde kan bruges eller rettere misbruges til at forfølge politiske og ikke økonomiske mål.

Denne frygt førte i 2005 til, at den amerikanske kongres greb ind og blokerede for kinesiske forsøg på at opkøbe den store Unocal Corp.-koncern. Sidste år var det DP World, der kontrolleres af Dubai, der blev mål for en tilsvarende aktion.

..

Læs også