SAS kritiseres for svigt i Norge

I en ny rapport fra Havarikommisjonen i Norge kritiseres det SAS-ejede Widerøe for svigt i kvalitetssystemerne. Rapporten omhandler en motorbrand i et Dash 8 - Q400-fly i 2004.

Mere end tre år efter en alvorlig motorbrand i et af de berygtede Dash 8 - Q400-fly har den norske Havarikommisjonen nu offentliggjort en rapport om branden.

Flyet var på vej fra byen Sandefjord til Bergen, da der pludselig udbrød brand i den ene motor. I rapporten roses SAS-piloterne for at handle korrekt og følge procedurerne til punkt og prikke. Ingen kom til skade ved nødlandingen i lufthavnen Sandefjord.

Til gengæld bliver kvalitetskontrollen i SAS-selskabet Widerøe kritiseret for ikke at fungere godt nok. Et kvalitetssystem, der skal analysere motordriften på flyets motor, var sat ud af drift i mere end seks måneder op til uheldet.

»Vi var ved at udskifte it-systemet, og derfor var motoranalyseprogrammet ikke online i godt seks måneder,« siger Richard Kongsteien, informationsdirektør i Widerøe.

Svigtet havde dog intet med motorbranden at gøre, men Havarikommissjonen finder det alvorligt, at systemet var ude at drift, og at den tekniske direktør i selskabet aldrig opdagede svigtet.

»En vigtig opgave for direktøren for kvalitetssikring og teknisk ledelse må være at sikre, at programmer og funktioner i vedligeholdelsessystemet fungerer efter intentionerne. Manglen blev heller ikke afdækket af Luftfartstilsynet,« lyder kritikken i rapporten.

Reagerede hurtigt

..

Læs også