Strategiske julegaver

Op imod 60 pct. af de danske virksomheder får de kommende uger travlt med bånd og gavepapir.

Julegaverne glæder ikke børn og barnlige sjæle. De har også stor betydning for alvorligt udseende mænd med mørke habitter og attachetasker.

Og julemanden får for alvor travlt i år med også at servicere dansk erhvervsliv.

Næsten 60 pct. af samtlige danske virksomheder skal nemlig til at pakke gaver ind til deres kunder og forretningsforbindelser. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv.

Og virksomhederne er ikke fedtede. Den gennemsnitlige værdi af de mange personlige gaver er på omkring 240 kr.

Men de ansatte bliver heller ikke snydt.

Faktisk kan de i gennemsnit glæde sig til gaver, der er dyrere end dem, der sendes ud af huset.

Det er specielt store virksomheder med over 500 ansatte, der vælger at investere i strategiske julegaver. Men også mindre foretagender med mellem 26 og 50 ansatte er godt med i juleræset.

For virksomheder i denne kategori er det først og fremmest kundeplejen, der tæller.

Derimod prioriterer mange små virksomheder med under fem ansatte ikke at forære julegaver væk til nøglepersoner hos forretningsforbindelser. Det er ifølge udviklingskonsulent Lene Daugaard i Dansk Erhverv et spørgsmål om ressourcer.

»Men det handler også om, at størrelsen af virksomheden endnu ikke kræver den store netværksudnyttelse,« siger Lene Daugaard

Både gave og kort ..

Læs også