Fortsat fremgang

Expedit, der producerer inventar til butikker, fastholder forventningerne til hele året.

Det fremgår af Hadsten-virksomhedens kvartalsregnskab. »Expedit konstaterer fortsat stor investeringslyst i detailhandlen og dermed høj aktivitet i markedet, som har resulteret i den høje ordrebeholdning. Forventningerne til året som helhed er derfor fortsat en omsætning omkring 500 mio. kr. og et overskud efter skat på 12 mio. kr.,« skriver Expedit i regnskabet. Expedit er kommet ud af årets første tre kvartaler med et overskud på 11 mio. kr. mod et overskud på syv mio. kr. i samme periode sidste år. Samtidig er omsætningen steget til 361 mio. kr. fra 317 mio. kr. sidste år.



RB-Børsen

Læs også