Få ældreboliger

De får flere og flere grå hår, og der bliver flere og flere af dem.

Danmark står over for et boom i antallet af ældre, og det er landet slet ikke indrettet til. Kun 36 pct. af de danske boliger er egnet til, at ældre kan blive boende, når helbredet begynder at svigte, og flere eksperter, som fagbladet Ingeniøren har talt med, slår nu alarm. »Samfundet er nødt til at satse meget mere målrettet på at få nybyggeri gjort tilgængeligt og på at forbedre de eksisterende boliger, hvis vi skal have nok boliger til de mange flere ældre,« siger Ældre Sagens boligekspert, Margrethe Kähler, til Ingeniøren. Hos Ingenørforeningen er man enig. Frem mod 2050 fordobles antallet af ældre over 65 år samtidig med, at arbejdsstyrken mindskes med 8,6 pct.

/ritzau/

Læs også