Skånsomt fiskeri

Den danske regering roser på alle måder EU-Kommissionen for et forslag om belønning af selektivt og skånsomt fiskeri.

Netop det har været et dansk ønske meget længe. En aftale om fiskeriet i 2008 skal forhandles på plads ugen op til jul i Bruxelles. EU-Kommissionen har derfor netop præsenteret sit bud på, hvad EU's ministre skal have på plads om næste års fiskeri i Europas farvande. Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) understreger i den sammenhæng, at for første gang foreslår EU nu at belønne fiskere for brug af mere skånsomme redskaber, der lader yngel og småfisk undslippe. Kommissionens bud er, at antallet af havdage, som det enkelte fiskefartøj må være på havet for at fange torsk og rødspætte, reduceres med 10 pct. i Nordsøen og Skagerrak. Til gengæld bliver fiskere, som vælger at anvende såkaldt selektive redskaber, ikke beskåret i havdage.

Olesen

Læs også