Jobkort skal redde økonomien

Vismandsrapport Lavere lønkrav skal give lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft, arbejdsudbuddet skal øges, og finanspolitikken strammes, hvis dansk økonomi ikke skal løbe af sporet, mener vismænd.

Væksten i dansk økonomi er på vej ned ad bakke, og hovedårsagen er mangel på arbejdskraft, konkluderer de økonomiske vismænd.

Derfor anbefaler de en række vidtgående forslag, der skal øge udbuddet.

Beløbsgrænsen i jobkort-ordningen bør sænkes ned til 250.000 kr., så alle udlændinge med et job på hånden frit kan komme til landet, hvis de tjener mindst 20.900 kr. om måneden.

»Jo mere man kan øge udbuddet af arbejdskraft gennem reformer, jo mere skal man gøre det,« fastslår overvismand og økonomiprofessor Peter Birch Sørensen.

Ifølge vismændene tjener ca. 10 pct. af den danske arbejdsstyrke mindre end 250.000 kr.

»Den del af arbejdsmarkedet, der ligger under grænsen på 250.000 kr., er mest presset af globaliseringen. Vi har vurderet, at det ikke er rimeligt at udsætte den for yderligere konkurrence,« siger Peter Birch Sørensen.

Desuden ønsker vismændene en forenkling og liberalisering af den såkaldte green card-ordning, så alle med en bachelorgrad svarende til f.eks. tre års universitetsstudier frit kan komme til Danmark for at søge arbejde.

Gøgeunge-effekt ..

Læs også