Bank fyrer topchef

Storbanken Morgan Stanley smider USA's bedst betalte kvinde, 52-årige Zoe Cruz, på porten.

Fyringen kommer tre uger efter, at banken rapporterede om milliardtab på subprime-investeringer. Zoe Cruz var ellers af mange spået gode odds til at efterfølge Morgan Stanleys adm. direktør (ceo) John Mack.

Hun havde titel af co-president og havde blandt andet ansvaret for den division af Morgan Stanley, der for tre uger siden måtte erkende tab på 3,7 mia. dollars på investeringer i amerikanske subprime-obligationer.

Det er efter alt at dømme det massive tab på de usikre investeringer, der har kostet Zoe Cruz jobbet. Zoe Cruz nåede at være hos Morgan Stanley i 25 år, og med en anslået samlet løn sidste år på 30 mio. dollars toppede hun magasinet Fortunes liste over de højt lønnede kvinder i USA.

matti

BRANCHENYT
Læs også