Novo Nordisk halter efter i USA

En forkert satsning fra begyndelsen har givet Novo Nordisk bestandigt baghjul i USA. Selskabet vil aldrig indhente konkurrentens produkt, Lantus, påpeger analytiker.

Zürich
Novo Nordisk har givet sig selv en enorm udfordring med at sælge sit nyeste insulinprodukt, Levemir i USA.

Produktet fik som udgangspunkt den forkerte godkendelse og slog derfor ikke igennem hos lægerne. Fejlen er en væsentlig årsag til, at selskabet får meget svært ved at indhente rivalen Sanofi-Aventis i USA. At problemerne er selvforskyldte og stadig såre relevante, lægger koncerndirektør Kåre Schultz ikke skjul på.

»I lægernes bevidsthed sidder den gamle godkendelse af Levemir stadig, og dermed ser produktet ikke nær så godt ud. Vi har en kæmpe opgave med at forklare dem, hvordan de optimalt skal bruge det. Men det er vores egen skyld, fordi vi klokkede i det i begyndelsen,« siger Kåre Schultz.

Han er i disse år udstationeret i Schweiz, hvor han, udover at have det samlede ansvar for salg og markedsføring i Novo Nordisk, i øjeblikket også tager sig af hele den europæiske forretning.

Her kan han se, at Levemir har en markedsandel på over 20 pct. I USA har produktet kun 10 pct. af markedet for de langtidsvirkende insulinanaloger, dvs. forbedrede varianter af insulin. Resten har Sanofi-Aventis med Lantus.

Levemir blev sat i forsøg for mange år siden, og fra begyndelsen fejlvurderede Novo Nordisk den rigtige styrke af produktet, hvorfor tusindvis af patienter blev sat til at prøve Levemir i en for svar dosis.

Det gik op for Novo Nordisk, at de havde taget fejl, og at man skulle give en større dosis og kun én gang om dagen. Så det begyndte Novo Nordisk straks at teste i nye forsøg med tusindvis af patienter.

Allerede på markedet


..

BRANCHENYT
Læs også