Risikoen for recession spøger i USA

I øjeblikket spekulerer man på børser og i banker, virksomheder og tænketanke verden over, om USA's økonomi er på vej ind i en alvorlig opbremsning. Holdningerne er delte og ingen tør med sikkerhed sige, om USA atter engang klarer skærene.

Endnu taler ingen af analyseinstitutterne om recession, men skønnet for væksten er nedjusteret, og de fleste er enige om, at risikoen for recession er øget i de seneste dage og uger i kølvandet på faldende huspriser i USA.

Samtidig er den amerikanske dollar i forhold til den danske krone faldet med 12 pct. siden januar og 21 pct. i forhold til for to år siden. Det kan mærkes på den danske konkurrenceevne og det bliver ikke bedre af, at den kinesiske valuta i følger dollaren.

Danske virksomheder har hidtil på fornem vis klaret de skrappere konkurrenceforhold. Men de er afhængige af efterspørgslen i USA og i de mange lande, der rammes af lavere amerikansk vækst, lavere dollarkurs og øget kinesisk konkurrence.

I mange EU-lande, som er blandt vores vigtigste afsætningsmarkeder, døjer man i forvejen med for høj arbejdsløshed og store underskud på betalingsbalancerne. Det vil være gift for deres økonomier, hvis USA går i recession, og dollaren falder yderligere - og det føjer spot til skade, når den i forvejen meget konkurrencedygtige kinesiske valuta følger dollaren ned.

Både USA og EU har meget store underskud i samhandlen med Kina. For EU's vedkommende vokser underskuddet med 20 millioner dollars - i timen! Det er ikke en holdbar situation.

Det var et vigtigt emne på topmødet EU-Kina, som fandt sted den 28. november 2007 i Beijing. Mødet førte ikke til konkrete resultater, for Kina slås med sine egne problemer, men problemet forsvinder desværre ikke blot ved at stikke hovedet i busken.

Det stresser den globale økonomi, at der opbygges meget store valutaoverskud i Asien og de olieproducerende lande og tilsvarende store underskud i USA og Europa. På den ene eller anden måde skal der bringes mere balance i den globale økonomi. Det kan enten ske gradvist og i dialog, eller markedskræfterne vil på en mere kontant måde sørge for genopretning af balancen.

I Danmark er der stor opbakning til globalisering og fri konkurrence på verdensmarkederne. Det hænger formentlig sammen med, at danske virksomheder har klaret sig godt, og at vi har fuld beskæftigelse. Men i mange andre lande giver de øgede handelsunderskud og den lavere beskæftigelse, især for ufaglærte, bekymringer for, om globaliseringen nu også giver dem tilstrækkelige fordele, og om de fordeles på en rimelig måde.

Det kan give grobund for national og regional protektionisme, som vil ramme handelsnationer som Danmark.

Det er en udvikling, der vil skade alle - både USA, Europa og ikke mindst Kina, hvis dynamiske økonomiske udvikling og politiske stabilitet er bundet op på global frihandel og massiv eksport.

Globaliseringen, som vi kender den siden midten af 1990'eren, har hidtil været velsignet med en meget høj global økonomisk vækst.

Det har bragt hundredvis af millioner af mennesker i den fattige del af verden ud af absolut fattigdom og ført til stigende velstand i den rige del af verden. Væksten har i høj grad været trukket af den amerikanske forbruger, som har belånt sine værdier og af amerikansk erhvervsliv, som har investeret i produktion i lavtlønslande.

Men nu tyder meget på, at låntagningen har nået sin grænse, og i mellemtiden er der skabt store ubalancer i den globale økonomi, og derfor truer en egentlig recession i USA.

Det vil være negativt for den globale økonomiske vækst, og det vil gøre vilkårene for danske virksomheder vanskeligere.

De finansielle markeder og valutamarkederne vil opleve øget usikkerhed, som også vil bremse væksten. Og vi risikerer, at lande og regioner vil forsøge at krybe i skjul bag handelshindringer og kunstigt lave valutakurser for at beskytte deres beskæftigelse og erhvervsliv.

Løsningen ligger desværre ikke lige om hjørnet. USA's betalingsbalanceunderskud har nu nået en sådan størrelse, at det skal nedbringes.

Bedst ville det være, hvis Kina revaluerede sin valuta og øgede sit forbrug af amerikanske og europæiske varer, så balancen kunne genoprettes.

Men sker det ikke, er USA nødsaget til at øge sin eksport til den øvrige verden og nedsætte sin import. Det er denne tilpasning, som sker i øjeblikket via en lavere vækst i USA og en rekord lav dollarkurs.

Det sætter EU under pres og vil vanskeliggøre vilkårene for mange europæiske virksomheder i de kommende år.

Læs også