Finanshus får flere varer

Gudme Raaschou Bank udvider nu aktiviteterne til også at omfatte en ny afdeling for pension, oplyser finanshuset.

Lanceringen sker i begyndelsen af december, hvor Gudme Raaschou vil tilbyde kunderne professionel sparring og aktiv investeringspleje af rate- og kapitalpension.

»For den stadigt voksende gruppe af velhavende danskere vil pensionen ikke så meget være et spørgsmål om at sikre alderdommen, men snarere om at optimere den samlede opsparing. Som investeringsbank er det derfor helt naturligt for os, at vi skal kunne tilbyde kunderne rådgivning om og forvaltning af pension,« lyder det fra pensionschef Flemming Myrung, Gudme Raaschou Bank.

Læs også