Nyt rekordår for skatteprojekter

Vellønnede danskere er så vilde med at investere i butiks- og kontorejendomme, at branchen i år venter at sætte rekord med et samlet salg på over 20 mia. kr.

Trods rentestigninger og faldende huspriser vil danskernes investeringer i ejendomme igen i år sætte rekord.

Danske Ejendomsudbyderes Brancheforening (DEB) venter, at velhavende private med indkomster på den pæne side af 600.000 kr. inden årsskiftet vil have investeret 20 mia. kr. af deres sparepenge i skattebegunstigede ejendomsprojekter i Danmark, Tyskland, Sverige, Finland og England. Det er, ifølge formanden for DEB, Jan Hansen, en stigning på omkring to mia. kr. i forhold til sidste år, der ligeledes slog alle hidtidige rekorder.

I et forsøg på at give kommende investorer større følelse af tryghed har brancheforeningen netop lanceret et klagenævn, der både hurtigere og billigere end domstolene vil kunne afgøre klager over projekter. Klagenævnet oprettes til trods for, at foreningen - ifølge Jan Hansen - på tre år kun har modtaget 10 klager fra utilfredse kunder.

»Vi ønsker at give investorerne større tryghed ved at give dem mulighed for en nem klageadgang,« siger Jan Hansen.

»Det nye nævn vil sandsynligvis få antallet af klager til at stige med op til 10 om året, alene fordi nogle kunder nok hidtil har holdt sig tilbage med at klage med udsigten til en langsommelig proces ved domstolene,« fortsætter han.

Men klagenævnet behandler kun klager over foreningens medlemmer, der i år ventes at ville sælge projekter for op imod 12 mia. kr.

Spirende underskov


..

Læs også