Holder løfterne

Jobindex, der er noteret på First North, kom ud af de første ni måneder af i år med en vækst i nettoomsætningen på 61 pct. til 81,3 mio. kr. Væksten i overskuddet er 69 pct., da det landede på 27,9 mio. kr.

Jobindex opgør sin markedsandel til 27 pct. mod tidligere 21 pct. Den højere andel er nået på blot ét år.

»Vi er meget glade for at kunne leve op til de store forventninger, vi stillede i udsigt, da vi gik på First North,« siger direktøren for Jobindex, Kaare Danielsen i forbindelse med regnskabet.

Selskabet havde en nettoomsætning på 25 mio. kr. og et overskud før skat på 10 mio. kr. i tredje kvartal. Begge dele er rekord.

Jobindex opjusterer samtidig forventningerne og venter nu et resultat før skat på 36 mio. kr. for hele 2007.

RB-Børsen

Læs også