Danske hoteller opruster for milliarder

Der investeres i den danske hotelpark som aldrig før. Alene i år pumper branchen ca. to mia. kr. i nybyggeri og renovering. Tendensen ventes at fortsætte næste år i takt med en stigende hotelaktivitet, vurderer branchen.

Mens turisterne strømmer til, bruger den danske hotelbranche store summer på at forbedre forholdene for gæsterne.

Nye cafeer, renoveringer af værelser og spa-afdelinger er blandt de investeringer, som de danske hoteller satser på.

Alene i 2007 er der investeret mindst to mia. kr. i om- og udbygninger i hotelbranchen. Investeringerne svarer til 15-20 pct. af den samlede hotelomsætning i Danmark. Det viser en analyse fra hotellernes brancheorganisation, Horesta.

Ifølge organisationen bekræfter det høje investeringsniveau, at de seneste års højkonjunktur for alvor er begyndt at smitte af på hotellernes økonomi. »I mange år har bundlinjen ikke set for god ud i branchen. Men efter 2004 er kurven for indtjening gået op. Derfor ser vi nu de store investeringer,« siger Lone Njor Hult, direktør i Horesta.

Nye investeringsplaner

..

Læs også