Med Churchill som forbillede

Profil Bjarne Hastrup har skabt en af verdens mest magtfulde ældreorganisationer. Det er lykkedes med inspiration fra de store krigshelte og en evne til at lægge en strategi og kommunikere et budskab, så alle forstår det.

Når Bjarne Hastrup sidder bøjet hen over sit skrivebord, fordybet i sit arbejde, er der altid én, der kigger ham over skulderen. På reolen bag skrivebordet står nemlig en lille sort buste af en pluskæbet mand med bowlerhat og hang til whiskey ved navn Winston Churchill.

Glemmer Bjarne Hastrup alt om øjnene, der hviler ham i nakken, kan han bare kaste et blik over mod væggen i den anden ende af kontoret. Fra en plakat skuer den tidligere britiske premierminister ned på Ældre Sagens direktør og ledsager det stålsatte blik med de formanende ord: »Let us go forward together.«

»Han kunne græde, han tog fejl, men han gjorde også nogle gode ting ved at kæmpe for en sag og sige: ”Vi overgiver os aldrig”. Churchill var et menneske, der ikke var perfekt. Men han kunne elektrificere sin befolkning og overbevise dem om ikke at give op,« forklarer Bjarne Hastrup med store armbevægelser på sit kontor. Han sidder ved mødebordet, der er placeret midt imellem de to Churchill'er. Fascinationen af den engelske premierminister blev grundlagt ud på de små timer i barndommen, hvor faderen i en afslappet stund i hjemmet på Østerbro fortalte Bjarne og hans søstre medrivende historier om Anden Verdenskrigs helte og skurke, og lærte den unge Bjarne betydningen af at kæmpe for det, man har kært.

Medens Churchill var leder for sit land under krigen, har Bjarne Hastrup været bannerfører i kampen for ældres rettigheder gennem nu to årtier. En kamp, hvor han med succes har udstukket kursen og skabt verdens næststørste ældreorganisation med over en halv million medlemmer. I dag er Ældre Sagen ikke til at komme uden om som en væsentlig magtfaktor i Danmark. Der er ikke det lovforslag på ældreområdet, der ikke er rundet organisationen, der også støber mange kugler til mediernes historier om behovet for en mere menneskelig ældrepleje, større kapacitet på hospitalernes medicinske afdelinger eller noget helt tredje.

Den rette hylde


..

Læs også