Dagen uden den store betydning

For præcis fem år siden gik dagbladet Dagen i betalingsstandsning. Men det storstilede og meget omtalte projekt nåede at sætte sig enkelte spor i den danske medieverden.

Hovedpersonerne bag Dagen ville revolutionere den danske dagspresse. Men i stedet endte projektet som en stor erhvervsskandale, der efterlod en kæmpe gæld. I dag er det nøjagtig fem år siden, at avisen gik i betalingsstandsning, og 19. december 2002 måtte den lukke.

Centrale figurerer som Kresten Schultz Jørgensen, Henrik Keith Hansen, Troels Mylenberg og avisen stifter, Peter Linck, er for længst videre og besidder magtfulde poster rundt omkring i den danske mediebranche og i erhvervslivet.

Men hvad med Dagen?

Har den sat sig spor i den danske dagspresse trods det kæmpemæssige økonomisk flop?

»Den stod for noget nyt og spændende. Men jeg tror ikke, at man kan tale om en Dagen-effekt,« siger Torsten Lehrmann, direktør for print hos bureauet Kunde & Co.

Alligevel vækker Dagen, der excellerede i dyrt papir og høj trykkvalitet, søde minder hos annoncemanden.

»Jeg bed måske mest mærke i dens unikke muligheder for at trykke annoncer i en væsentlig bedre kvalitet end hos andre dagblade. «

Selv om de største ændringer på dagbladsmarkedet de seneste år er gratisaviserne, hvis profil ligger meget langt fra Dagen, er der dog paralleller til den udvikling, nogle dagblade har valgt, vurderer Torsten Lehrmann.

»Politiken ligger oplevelsesmæssigt tæt op ad Dagen. Politiken skriver til de miljøbevidste, de litterære og de intellektuelle, og det var jo også i en vis udstrækning den linje, Dagen fulgte,« siger Torsten Lehrmann.

Centerleder på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet i Odense, Troels Mylenberg, var selv med i den inderste kreds på Dagen som politisk redaktør. Han mener også, at flere dagblade efterhånden har taget nogle af de principper til sig, som avisen forsøgte sig med. På godt og ondt.

»Flere aviser er begyndt at lege mere med det sproglige og typografiske. Og det har helt sikkert givet et kvalitetsløft. Især når det kommer til nye måder at tænke overskrifter og layout på,« siger Troels Mylenberg, der også peger på mindre succesfuld afsmitning.

»Politiken er et eksempel på en avis, der arbejder ud fra devisen om analytisk og indbliksorienteret journalistik, som i et vist omfang går i mod den traditionelle nyhedsdækning. Det prøvede vi også på Dagen, men fejltagelsen er og var, at man som trykt, daglig avis ikke kan koble sig af nyhedsstrømmen,« siger Troels Mylenberg, der peger på, at det er virkeligheden, der skal beskrives og ikke bare anmeldes.

»Det kommer man nemt til med analyser og den såkaldte indbliksjournalistik. Politikens læsertal viser i mine øjne blandt andet, at avisen stadig skal fortælle nyheder i stedet for at analysere dem på bagkant. Balancen skal være i orden. Det reagerer Politiken på nu, og på Dagen var vi rendt ind i samme problematik, hvis vi havde levet længe nok,« fastslår han.


Læs også