Skattesag i Rusland

Russerne er vilde med burgere fra McDonald's, men nu er landets skattevæsen gået i kødet på den amerikanske koncern.

33 mio. kr. kræver det russiske skattevæsen af den russiske gren af McDonald's. Restaurantkæden afviser blankt.

Den ekstra regning er den anden ekstra regning til en udenlandsk fødevaregigant i Rusland, skriver Reuters. For et par uger siden lavede politiet i Moskva razzia hos Sun InBev, der er verdens største bryggeri. Bryggeriet blev beskyldt for skattesnyd.

McDonald's mistænkes for at benytte dækfirmaer til import af kød og emballage og for at opnå skattefordele på køb af mælk og kød, uden at den fornødne dokumentation er i orden.

McDonald's har stor vækst i Rusland, hvor restauranterne har været til stede siden begyndelsen af 1990'erne. Spisestedet i det centrale Moskva er kædens travleste på verdensplan.

un

Læs også