Ryanair nedskriver

Det irske lavprisselskab Ryanair, der er Europas største af sin art, må foretage nedskrivning af sin andel i Aer Lingus Group med 90 mio. euro (671 mio. kr.) efter et fald i det lille irske luftfartsselskabs aktiekurs.

Ryanair købte aktier i Aer Lingus til en kurs af 2,50 euro stykket. Aktiekursen dykkede til 1,90 euro 21. november - den laveste kurs i 12 måneder - og lukkede i 2,14 euro mandag. Ryanair begyndte at oparbejde en aktiepost på 29 pct. i Aer Lingus i september i fjor som led i et fjendtligt overtagelsestilbud på 1,48 mia. euro. EU-Kommissionen forpurrede dog planerne, fordi Ryanair i modsat fald ville få en dominerende position omfattende 35 ruter.

Bloomberg

Læs også