Genmab amok efter opkøbsrygter

De danske aktier lukkede onsdag højere efter en uensartet udvikling dagen igennem.

C20-indekset steg 0,7 pct. til 474,53. En jobindikator fra USA, der var markant bedre end ventet, kickstartede eftermiddagens fremgang. Vestas var i fokus grundet den kommende afklaring på USA's brug af vindenergi, mens aktierne i Genmab i den sene handel gik amok på rygter om opkøb.

Vestas-aktien fortsætter sin optur, efter at spekulationerne om en ny langsigtet amerikansk ordning for vedvarende energi er på vej i den samlede energipakke. Det er den såkaldte RES (Renewable Electricity Standard). Vestas steg 3,3 pct. til kurs 506.

»RES'en binder energiselskaberne til at producere 15 pct. af deres elektricitet fra vedvarende kilder i 2020. En vedtagelse af RES vil have en ekstrem positiv virkning på vindmøllebranchen,« udtalte senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

»Vi venter på, at et udvalg i Kongressen sender et udkast om energipakken tilbage til Repræsentanternes Hus og Senatet. Repræsentanternes Hus ventes stemme om forslaget på torsdag, mens Senatet ventes at stemme om det i næste uge.«

Genmab gik efter middag amok og lukkede 11,1 pct. højere i kurs 355.

»Der er markedsrygter om en takeover af Genmab,« udtalte aktiehandelschef Jørn Jakobsen fra Sydbank til RB-Børsen.

Ændringer i ledelsen


..

Læs også